Der har generelt været handling bag ordene fra starten i Donald Trumps anden præsidentperiode. Det gælder ikke mindst i forhold til hans forkærlighed for told som politisk våben.
I de første par måneder har Trump indført told på en række varegrupper fra lande, der både er USA’s nære allierede og tætte handelspartnere eller geopolitiske modstandere som fx Kina.
Tolden – og ikke mindst skiftende og usikre udmeldinger om den – har skabt betydelig usikkerhed om den økonomiske vækst, og det har sat sit præg på aktiemarkederne i 1. kvartal af 2025.
Sparindex Globale Aktier, som afspejler udviklingen på aktiemarkedet globalt, har tabt ca. 6,2% i årets tre første måneder.
I den sammenhæng skal det positive afkast for Sparindex Globale Aktier Min. Risiko på 2,3% i kvartalet fremhæves. Fonden gør det nemlig historisk set relativt godt i faldende markeder, og denne gang har ikke været en undtagelse.
Afstand mellem Europa og USA
Usikkerheden på markedet har ramt amerikanske aktier særligt hårdt. Det gælder ikke mindst de ledende tech-aktier, som udgør en betydelig del af Sparindex USA Growth. Fonden er nede med ca. 14,8% i årets første tre måneder – et markant andet billede end i 2024, hvor fonden steg 43,9%.
Samtidig har europæiske aktier haft et relativt godt kvartal efter flere år, hvor de har haltet efter amerikanske aktier.
Det er blandt andet forventningen om, at Europa i langt højere grad vil gøre sig uafhængig af USA, der har medført en forventning om øgede investeringer i europæiske selskaber, og det er kommet de europæiske børser til gode. Sparindex Europa Value er steget med ca. 11,8%, mens Sparindex Europa Growth ligger omtrent uændret med en stigning på ca. 0,3%.
Særligt aktier i europæiske virksomheder inden for forsvar har været et tema i de første måneder af året. Hypen skyldes formentlig, at der er en forventning om massive behov for investeringer i forsvar blandt flere europæiske lande, samt at en større del af investeringerne end hidtil skal bruges i Europa frem for i USA.
Afkast i procent for Sparindex-fondene i 1. kvartal og hele 2025
Globale aktier
ISIN
Fond
1. kvt. 2025
2024
DK0060031847
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL
2,3
18,8
DK0060748127
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL
2,3
18,8
DK0010297464
Sparindex Dow Jones Sustainability World KL
-3,3
17,0
DK0060747905
Sparindex Bæredygtige Global KL
-5,2
20,0
DK0060747822
Sparindex Globale Aktier KL
-6,2
24,4
Amerikanske aktier
ISIN
Fond
1. kvt. 2025
2024
DK0010298439
Sparindex USA Value KL
-2,6
20,8
DK0060748200
Sparindex Bæredygtige USA KL
-8,2
24,6
DK0010298355
Sparindex USA Small Cap KL
-11,7
17,2
DK0010298272
Sparindex USA Growth KL
-14,8
43,9
Europæiske aktier
ISIN
Fond
1. kvt. 2025
2024
DK0010297704
Sparindex Europa Value KL
11,8
10,9
DK0060748044
Sparindex Bæredygtige Europa KL
3,7
8,0
DK0010297621
Sparindex Europa Small Cap KL
1,3
5,2
DK0010297548
Sparindex Europa Growth KL
0,3
6,1
DK0060442556
Sparindex OMX C25 KL
-4,9
-1,2
Øvrige aktier
ISIN
Fond
1. kvt. 2025
2024
DK0060300762
Sparindex Emerging Markets KL
-1,1
14,9
DK0010297977
Sparindex Bæredygtige Japan KL
-1,6
11,4
Blandede (aktier og obligationer)
ISIN
Fond
1. kvt. 2025
2024
DK0060748556
Sparindex Lav Risiko KL
-1,1
7,2
DK0060748630
Sparindex Mellem Risiko KL
-3,0
11,4
DK0060748713
Sparindex Høj Risiko KL
-4,2
15,4
Obligationer
ISIN
Fond
1. kvt. 2025
2024
DK0062729596
Sparindex Emerging Market Bonds Akk.
1,2
4,2
DK0062729406
Sparindex Emerging Market Bonds
1,2
3,9
DK0060254043
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta
0,9
2,8
DK0060057487
Sparindex Stabile Obligationer KL A
0,6
4,0
DK0060254126
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.
0,5
3,3
Data pr. 31. marts 2025
Ny EU-lovgivning sætter en høj markedsstandard for bæredygtig investering. Derfor ser Sparindex, som er en del af Sparinvest-koncernen, ikke længere et behov for at deklarere investeringsfonde med Svanemærket.
I Sparinvest spiller ansvarlig investering og grøn omstilling en vigtig rolle i vores tilgang til investeringer. Derfor tilbyder Sparindex i dag en bred vifte af investeringsfonde med særligt fokus på bæredygtighed og ansvarlighed.
Inden for de seneste år har EU skærpet lovgivningen på området, så investeringsfonde med særligt fokus på bæredygtighed fremover skal leve op til nye, skrappe krav. Det vil være med til at sikre en høj markedsstandard inden for bæredygtige investeringer. Derfor ser Sparindex ikke længere det samme behov for at samarbejde med Svanemærket om mærkning af investeringsfonde.
”Da Sparindex introducerede Svanemærkede fonde i 2020, var lovgivningen på området mangelfuld. Derfor var Svanemærket relevant og gav os nogle rammer, når vi arbejdede med bæredygtige investeringer. I dag er lovgivningen og kravene til bæredygtighed heldigvis blevet meget mere konkrete. Virkeligheden har overhalet det behov, vi i sin tid havde, hvilket er rigtigt positivt. Derfor har vi ikke længere brug for at certificere vores bæredygtige og ansvarlige fonde med Svanemærket. Vi kommer naturligvis til at fortsætte med at have lige så høje ambitioner omkring vores arbejde med bæredygtige og ansvarlige investeringer, som vi har i dag,” siger Ralf Magnussen, direktør i Asset Management.
Grønne ambitioner er uændrede
Ansvarlig investering er en hjørnesten i tilgangen til at investere hos Sparinvest. Sidste år lancerede Sparinvest bl.a. en ny fossilpolitik, hvor 483 olie-, gas- og kulselskaber blev ekskluderet fra Sparinvests og Sparindex’ investeringsunivers. Den nye politik blev lanceret, fordi Sparinvest har forpligtet sig til at følge Paris-aftalen.
Sparinvest har forpligtet sig til, at udledningerne af drivhusgasser fra virksomhedens investeringer skal følge en sti, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen, og som når netto nul senest i 2050. Forpligtelsen er forankret i bl.a. ’Net Zero Asset Managers Initiative’, som Sparinvest tiltrådte i 2020 sammen med 30 andre internationale kapitalforvaltere.
Følgende Sparindex-fonde udtræder af Svanemærket
Fond
ISIN
INDEX Bæredygtige Global KL
DK0060747905
INDEX Bæredygtige USA KL
DK0060748200
INDEX Bæredygtige Europa KL
DK0060748044
INDEX Bæredygtige Japan KL
DK0010297977
INDEX Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY KL
DK0016028020
Hvis du har haft et afkast på dine investeringer via din Aktiesparekonto i 2024, så er der den 18. februar blevet trukket skat fra kontoen. Men husk, at du gerne må indbetale et beløb svarende til skattetrækket – uden at det tæller med i indskudsloftet på 166.200 kr. for 2025.
Skatten på Aktiesparekontoen opgøres efter lagerprincippet. Det betyder, at værdien af Aktiesparekontoen i begyndelsen af kalenderåret fratrækkes værdien af Aktiesparekontoen i slutningen af kalenderåret (korrigeret for ind- og udbetalinger). Og har der været en værdistigning i kalenderåret, skal der betales 17% i skat af stigningen. Og det uanset, om du har solgt ud af dine aktier eller ej. Omvendt gælder det også, at du kan modregne eventuelle tab fra tidligere år i fremtidige værdistigninger.
”Med de attraktive skatteregler, der er knyttet til Aktiesparekontoen, vil jeg bestemt anbefale, at du benytter dig af muligheden for at indbetale et beløb svarende til det, der er blevet trukket i skat på aktiesparekontoen, hvis du har mulighed for det,” udtaler Mette Harbo Bossow, direktør i Sparindex.
Du kan dog kun indbetale et beløb svarende til afkastskatten i det samme kalenderår, hvor skatten bliver trukket – næste år er det for sent.
Dette er markedsføringskommunikation. Der henvises til prospekterne for Investeringsforeningen Sparinvest, Værdipapirfonden Sparinvest og PRIIP KID, før der træffes endelige investeringsbeslutninger. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab, blandt andet som følge af markeds- og valutaudsving. De præsenterede scenarier er et skøn over den fremtidige performance baseret på dokumentation fra tidligere performance om, hvordan værdien af denne investering/aktuelle markedsforhold varierer og er således ikke en nøjagtig indikator for den fremtidige performance. Det, du får, vil variere afhængigt af, hvordan markedet udvikler sig, og hvor længe du beholder investeringen/produktet. Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer. Information om ESG og/eller bæredygtighedsrelaterede aspekter ved investeringen i den promoverede fond kan findes i prospektet. Læs om Sparinvests tilgang til ESG og bæredygtighed her https://www.sparinvest.dk/baeredygtig-investering.
I Nyhedsbrevet samler vi op på aktuelle nyheder, artikler og rapporter fra Sparindex. Vi informerer også om nye produkter og tjenesteydelser. Nyhedsbrevet udsendes 8-10 gange om året.
Det er sæson for udbetaling af udbytter fra investeringsforeninger, og du skal som investor tage stilling til, om du vil geninvestere dine udbytter. Så her får du de 10 oftest stillede spørgsmål om udbytter:
1. Hvorfor falder kursen på fonden, når udbyttet udbetales? Mange tror fejlagtigt, at udbytte er noget, man får ’ekstra’ – men det er ikke tilfældet. Udbyttet er en del af ens samlede investering. Når regnskabsåret er gået, beregner investeringsforeningen udbytte på fondene. Når udbyttedagen kommer, sælger investeringsforeningen værdipapirer, så der er kontanter til at udbetale udbyttet. Når udbyttet går ind på investorernes konti, er den samlede investering i fonden reduceret svarende til udbyttet. Derfor falder kursen på fonden svarende til udbyttet pr. investeringsbevis. Det er så at sige dine egne penge, du får udbetalt. Og hvis du ikke geninvesterer udbyttet, er din samlede investering reduceret.
2. Hvordan beregnes udbyttet – og hvorfor kan det være nul? Selv om du har investeret i en udbyttebetalende fond, er du ikke garanteret udbytte hvert år. Investeringsforeninger er underlagt regler for, hvordan de skal beregne udbytter. Udbyttet på en fond består primært af to elementer. Det ene er udbytter eller renter fra de underliggende værdipapirer. Den del er relativt stabil fra år til år. Den anden del er realiserede kursgevinster eller tab fra fonden. Hvis fx et værdipapir i en fond bliver solgt med gevinst, skal gevinsten udbetales. Størrelsen af gevinster varierer derfor betydeligt fra år til år. Hvis der er realiseret flere kurstab end kursgevinster et år, skal kurstabet modregnes i udbytterne fra de underliggende værdipapirer. Derfor kan der være år, hvor udbyttet er nul. Der kan være år med faldende kurser, men hvor der udbetales et højt udbytte, og omvendt år med stigende kurser, hvor udbyttet er nul.
3. Hvem er berettiget til at få udbetalt udbytte? Alle investorer, der ejer beviset dagen før, udbyttet bliver udbetalt, modtager udbytte. Det er derfor ikke et krav, at du skal have været investor i fonden i regnskabsåret, hvor udbyttet er opsamlet.
4. Hvor finder jeg oplysninger om, hvornår udbyttet betales og størrelsen? Informationer om størrelsen af udbyttet, og hvornår du modtager det, kan du finde på investeringsforeningens hjemmeside eller i en fondsbørsmeddelelse. Mange investeringsforeninger oplyser allerede i løbet af december måned de forventede udbytter. På den måde har du mulighed for at tilpasse din forskudsopgørelse efter det forventede udbytte.
Relevante udbytte datoer for Sparindex
4. februar 2025 sidste handelsdag inkl. udbytte 5. februar 2025 første handelsdag uden udbytte 7. februar 2025 indbetales udbyttet på konto
Sparindex-udbytter 2025
ISIN
Fond
Udbytte
DK0060748044
Sparindex Bæredygtige Europa KL
6,4
DK0060747905
Sparindex Bæredygtige Global KL
7,6
DK0010297977
Sparindex Bæredygtige Japan KL
3,7
DK0060748200
Sparindex Bæredygtige USA KL
5,5
DK0016028020
Sparindex Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY KL
2,4
DK0010297464
Sparindex Dow Jones Sustainability World KL
19,9
DK0062729406
Sparindex Emerging Market Bonds
0,0
DK0060254043
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta
0,0
DK0060300762
Sparindex Emerging Markets KL
6,1
DK0010297548
Sparindex Europa Growth KL
15,8
DK0010297621
Sparindex Europa Small Cap KL
9,9
DK0010297704
Sparindex Europa Value KL
7,6
DK0060747822
Sparindex Globale Aktier KL
9,5
DK0060031847
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL
15,8
DK0060748713
Sparindex Høj Risiko KL
2,1
DK0060748556
Sparindex Lav Risiko KL
2,5
DK0060748630
Sparindex Mellem Risiko KL
2,0
DK0060442556
Sparindex OMX C25 KL
13,5
DK0060057487
Sparindex Stabile Obligationer KL
0,0
DK0010298272
Sparindex USA Growth KL
3,3
DK0010298355
Sparindex USA Small Cap KL
8,2
DK0010298439
Sparindex USA Value KL
10,4
5. Hvilken effekt har det at geninvestere udbyttet? Du kan minimere effekten af, at din samlede investering reduceres, ved at geninvestere udbyttet. Hvis du geninvesterer udbyttet i samme fond, har du mulighed for at booste din opsparing med renters rente-effekten. Men hvor stor er den? Effekten kan være ganske betydelig, som dette eksempel med Sparindex OMX C25 viser:
Den mørkegrønne graf neden for viser effekten af geninvesteret udbytte i Sparindex OMX C25, siden fonden blev lanceret. Den lysegrønne graf viser udviklingen i Sparindex-kursen, hvor udbytterne er udbetalt og ikke geninvesteret.
Kilde: Sparinvest, data pr. 21.12.2024 Bemærk, der er ikke taget højde for aconto-beskatning af udbytterneBemærk, der er ikke taget højde for aconto-beskatning af udbytterne.
Købte du tilbage i 2012 et investeringsbevis i Sparindex OMX C25 til kurs 100 og geninvesterede de årlige udbytter i samme fond, vil den samlede værdi efter 12 år være kurs 439.
Til sammenligning ville du, hvis udbyttet ikke var geninvesteret, have en samlet værdi på 389,40 (kurs på 271 og kontantudbytter på i alt 118,40 kr.). Her antages det, at kontantudbyttet ikke forrentes på kontoen. Så ved at aktivere og investere udbytterne igen, vil renters rente-effekten bidrage med et ekstra afkast på ca. 13 procent. Med andre ord, så opnår man også et afkast af udbytterne.
Gevinsten ved at geninvestere udbytte fra Sparindex OMX C25 og opnå renters rente-effekten er ikke et enestående eksempel. Tager vi et kig på det amerikanske aktieindeks, S&P500, er det langsigtede afkast også begunstiget af geninvestering af udbytter. I perioden fra 2009 til 2023 vil renters rente-effekten have bidraget med ekstra 20 procent.
Ved at geninvestere og udnytte renters rente-effekten forøger du altså formuen, som du får renter af. Se det som snebolden, der bliver ved med at rulle.
6. Hvorfor modtager jeg ikke hele udbyttet på aktie-fonde på min Nordnet-konto? Hvis du investerer for frie midler i en aktiebaseret fond, så bliver der ved udlodning af udbytte fratrukket 27 procent i aconto-skat. Der er altså allerede betalt skat af dit udbytte på aktie-fonde, inden pengene indbetales på din konto.
7. Hvordan er det med skatten på investeringsforeninger? Alle udbyttebetalende investeringsforeninger er som udgangspunkt realisationsbeskattet. Hvis der primært investeres i aktier, er fonden aktieindkomstbeskattet. Hvis der primært investeres i obligationer, er fonden kapitalindkomstbeskattet. I figuren herunder har du et overblik over hovedreglerne for beskatning af investeringsforeninger:
8. Hvordan undgår jeg udbyttet? Mange investorer er ikke interesseret i at modtage udbytte. En måde at undgå udbytte på er ved at købe fonden på dagen, hvor udbyttet udbetales. Året efter vil du dog modtage udbytte, hvis du ejer fonden dagen for udbyttebetalingen.
9. Kan jeg tilmelde mig automatisk geninvestering hos Nordnet? Nej, det er ikke muligt at tilmelde sig automatisk geninvestering hos Nordnet. Men hvis du sparer op via Månedsopsparingen, vil det udbetalte udbytte indgå i den næstkommende månedsinvestering.
10. Er der ulemper ved at købe umiddelbart før udbyttebetalingen? Det kan være uhensigtsmæssigt for nogle investorer at købe en fond umiddelbart før udbyttebetalingen. Det skyldes, at man på udbyttedagen vil få en andel af sin investering tilbage – efter der er betalt aconto-skat.
Endnu et godt år for globale aktier
2024 har været overordentligt begivenhedsrigt. Faldende renter, præsidentvalg i USA og udvikling inden for kunstig intelligens var blandt de største investeringsmæssige fokuspunkter, mens også krig i Ukraine og Mellemøsten desværre fortsat har fyldt som temaer.
Året bød på markante udsving på aktiemarkedet, men det endte til slut med at være endnu et godt år for globale aktier. Sparindex Globale Aktier gav et afkast på 24,4%, og de øvrige Sparindex-fonde med globale aktier gav mellem 17% og 20%.
(Få) amerikanske aktier drev markedet – igen
2024 var et år, der igen endte med markante stigninger blandt amerikanske aktier. Igen var det i høj grad nogle af de største amerikanske vækstaktier, der stod for en stor del af afkastet. Blandt disse kan NVIDIA og Tesla fx fremhæves med afkast (i USD) på hhv. knapt 180% og godt 100%.
Det resulterede i, at det ligesom i 2023 var Sparindex USA Growth, der med længder gav det højeste afkast blandt Sparindex-fondene i 2024 med et afkast for året på 43,9% og et afkast for fjerde kvartal på 16,5%.
Det var blandt andet sejren til Donald Trump og republikanerne ved præsidentvalget i november, der var med til at hive amerikanske aktier opad i fjerde kvartal efter et noget mere afdæmpet tredje kvartal.
Europæiske aktier sluttede også året i fin stil, men haltede dog efter de amerikanske aktier. Bekymringer for de økonomiske effekter af den kommende Trump-administrations politiske tiltag har skabt overskrifter i Europa. Derudover har vækst og konkurrencedygtighed for europæiske virksomheder generelt og i forhold til amerikanske også været et tilbagevendende tema.
Hårdt år for investorer i danske aktier
Danske aktier havde et særligt hårdt år i 2024, og Sparindex OMX C25, der følger det danske C25-indeks, lå som følge heraf i bund blandt Sparindex-fondene i både fjerde kvartal og 2024 som helhed. Som den eneste fond blandt Sparindex-fondene sluttede den året med et negativt afkast på -1,2%.
Der kan være mange årsager til, at danske aktier havde et svært 2024. Særligt fjerde kvartal var hårdt for de største danske aktier med et afkast på -8,8% for Sparindex OMX C25. Faldet var blandt andet drevet af investorernes skuffelse over Novo Nordisk, som på én dag i december blev sendt ned med over 20%. Men også Vestas Wind Systems var presset i såvel fjerde kvartal som i hele året. Vestas faldt ca. 54% i 2024, og med en vægt på over 12% i indekset ved indgangen til 2024 har aktien alene haft et væsentligt negativt bidrag til afkastudviklingen.
Afkast i procent for Sparindex-fondene i 4. kvartal og hele 2024
Globale aktier
ISIN
Fond
4. kvt.
2024
DK0060747822
Sparindex Globale Aktier KL
6,6%
24,4%
DK0060747905
Sparindex Bæredygtige Global KL
4,1%
20,0%
DK0060748127
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL
3,2%
18,8%
DK0060031847
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL
3,2%
18,8%
DK0010297464
Sparindex Dow Jones Sustainability World KL
2,7%
17,0%
Amerikanske aktier
ISIN
Fond
4. kvt.
2024
DK0010298272
Sparindex USA Growth KL
16,5%
43,9%
DK0060748200
Sparindex Bæredygtige USA KL
6,7%
24,6%
DK0010298439
Sparindex USA Value KL
4,1%
20,8%
DK0010298355
Sparindex USA Small Cap KL
7,6%
17,2%
Europæiske aktier
ISIN
Fond
4. kvt.
2024
DK0010297704
Sparindex Europa Value KL
-17%
10,9%
DK0060748044
Sparindex Bæredygtige Europa KL
-4,5%
8,0%
DK0010297548
Sparindex Europa Growth KL
-4,2%
6,1%
DK0010297621
Sparindex Europa Small Cap KL
-3,9%
5,2%
DK0060442556
Sparindex OMX C25 KL
-8,8%
-1,2%
Øvrige aktier
ISIN
Fond
4. kvt.
2024
DK0060300762
Sparindex Emerging Markets KL
-0,5%
14,9%
DK0010297977
Sparindex Bæredygtige Japan KL
1,1%
11,4’%
Blandede (aktier og obligationer)
ISIN
Fond
4. kvt.
2024
DK0060748713
Sparindex Høj Risiko KL
3,1%
15,4%
DK0060748630
Sparindex Mellem Risiko KL
2,2%
11,4%
DK0060748556
Sparindex Lav Risiko KL
1,2%
7,2%
Obligationer
ISIN
Fond
4. kvt.
2024
DK0062729596
Sparindex Emerging Market Bonds Akk.
-2,5
4,2
DK0060057487
Sparindex Stabile Obligationer KL A
0,6
4,0
DK0062729406
Sparindex Emerging Market Bonds
-2,6
3,9
DK0060254126
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.
-0,6
3,3
DK0060254043
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta
-1,1
2,8
Data pr. 31. december 2024
Det er en god nyhed for de mere end 400.000 danskere, der har en aktiesparekonto, at indskudsgrænsen hæves fra de 142.500 kr. der allerede var besluttet, til 166.200 kr. – en ekstraordinær forhøjelse på 23.700 kr.
Den største fordel ved aktiesparekontoen er, som bekendt, at afkastet beskattes med 17%. Til sammenligning er skatten på afkastet 27% eller 42%, hvis man investerer i børsnoterede aktiefonde via et almindeligt depot.
Lavere afkastskat, større formue
Prioriteres en opsparingsform med lav afkastskat, vil det resultere i en større formue over tid. Beregningen viser, at formuen vil være mellem 5.400 kr. og 32.900 kr. større, hvis man investerer via aktiesparekontoen, sammenlignet med et almindeligt depot, under de givne forudsætninger.
Aktiesparekonto
Almindeligt depot (aktieindkomst)
Almindeligt depot (aktieindkomst)
Beskatning
17%
27%
42%
Investeret formu
166.200 kr.
166.200 kr.
166.200 kr.
Formue efter 5 år (Efter skat)
220.400 kr.
215.000 kr.
205.000 kr.
Forskel (Sammenlignet med aktiesparekontoen)
-5.400 kr.
-15.400 kr.
Formue efter 10 år (Efter skat)
292.300 kr.
271.900 kr.
259.400 kr.
Forskel (Sammenlignet med aktiesparekontoen)
-20.400 kr.
-32.900 kr.
Forudsætninger: Årligt afkast på 7%. Omkostninger er ikke medregnet. Beregningen tager højde for de forskellige skattemiljøer. Beregningen er lavet for en privatperson med civilstatus som enlig, baseret på 2024-tal. Der er en risiko for tab ved at investere.
Studerende og folkepensionister har ekstra god grund til at benytte aktiesparekontoen. Afkastet giver nemlig ikke modregning i hverken SU’en eller folkepensionen, hvilket gør det muligt at investere sin opsparing, uden samtidig at få reduceret sin indtægt.
Gradvis forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst giver en skattelettelse.
I samme lovforslag, som altså netop er blevet besluttet af Folketinget, ligger også en gradvis indfasning af forhøjelsen af progressionsgrænsen for personers aktieindkomst – det vil sige det beløb, hvor skattesatsen på aktieindkomst stiger fra 27% til 42%.
Progressionsgrænse
Enlige
Ægtefæller
Indkomståret 2025
67.500 kr.
135.000 kr.
Indkomståret 2026
75.800 kr.
151.600 kr.
Indkomståret 2027
83.100 kr.
166.200 kr.
Tal opgjort efter 2025-niveau
Den trinvise indfasning fordeles over tre år, og giver hvert år en lille skattelettelse. Den er fordelt således, at man vil opnå en skattelettelse på 975 kr. i 2025, 1.245 kr. i 2026 og 1.095 kr. i 2027. Skattelettelsen kan blive højere, da progressionsgrænsen årligt indeksreguleres.
I vedhæftede kan du finde en oversigt over Sparinvest-fonde, som er anvendelige på aktiesparekontoen.
Fond
ISIN
INDEX Bæredygtige Europa KL
DK0060748044
INDEX Bæredygtige Global KL
DK0060747905
INDEX Bæredygtige Japan KL
DK0010297977
INDEX Bæredygtige USA KL
DK0060748200
INDEX Dow Jones Sustainability World KL
DK0010297464
INDEX Emerging Markets KL
DK0060300762
INDEX Europa Growth KL
DK0010297548
INDEX Europa Small Cap KL
DK0010297621
INDEX Europa Value KL
DK0010297704
INDEX Globale Aktier KL
DK0060747822
INDEX Globale Aktier Min. Risiko KL
DK0060031847
INDEX Høj Risiko KL
DK0060748713
INDEX Mellem Risiko KL
DK0060748630
INDEX OMX C25 KL
DK0060442556
INDEX USA Growth KL
DK0010298272
INDEX USA Small Cap KL
DK0010298355
INDEX USA Value KL
DK0010298439
Rentenedsættelser i Europa, Danmark og USA
Ser vi på økonomien overordnet set, er der så småt ved at komme godt styr på inflationen, og selv om økonomien generelt har udvist robusthed over for de relativt høje renter, er der begyndt at opstå visse svaghedstegn, som har medført begyndende bekymringer vedrørende væksten.
Både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank (Fed) kom med rentenedsættelser i september.
For den amerikanske centralbanks vedkommende var der tale om en ‘stor’ rentenedsættelse på 0,50 procentpoint frem for en ’almindelig’ ændring på 0,25 procentpoint, mens ECB satte renten ned med 0,25 procentpoint. Danmarks Nationalbank fulgte som sædvanlig ECB.
Både ECB og Fed har fortsat været utydelige eller vage om det fremadrettede forløb, og det gennemgående tema synes stadig at være, at det for begge i høj grad afhænger af løbende data om inflation og øvrige økonomiske nøgletal.
De stigende svaghedstegn og nedadrettede risici relateret til vækst sammen med det faktum, at der overordnet set har været en faldende tendens i inflationen, taler for yderligere lempelser i Europa. På den anden side er der dog bekymring hos ECB særligt vedrørende serviceprisinflationen, som er stagneret omkring 4 pct.
I USA er der primært fokus på arbejdsmarkedet, og det er måske særligt de amerikanske jobtal, der fremadrettet vil guide forløbet her.
Udsving på aktiemarkedet
Aktiemarkedet var i tredje kvartal præget af usikkerhed og udsving i form af perioder med både store stigninger og store fald på kort tid for flere dele af aktiemarkedet – blandt andet som følge af usikkerheden i ovennævnte dynamikker mellem vækstbekymringer og centralbankernes lempelser.
Særligt i starten af august faldt globale aktier markant, men vendte hurtigt tilbage til positive afkast i løbet af resten af august og i september. Globale aktier i Sparindex Globale Aktier sluttede kvartalet med et afkast på 2,4 pct.
Et fokusområde blandt aktier har igen været de store amerikanske tech-aktier, hvor der har været markante kursudsving i kvartalet.
Sparindex USA Growth, som i høj grad udgøres af de amerikanske tech-aktier, endte med et afkast på -1,6 pct. i kvartalet, men ligger fortsat i top på afkast blandt Sparindex-fondene, når vi ser på hele året indtil videre, med et afkast på 23,5 pct.
Se afkast for alle Sparindex-fondene i tredje kvartal og år til dato nedenfor.
Afkast i procent for Sparindex-fondene i 3. kvartal og år-til-dato (ÅTD) 2024
Globale aktier
ISIN
Fond
3. kvt.
ÅTD
DK0060747822
Sparindex Globale Aktier KL
2,4
16,7
DK0060747905
Sparindex Bæredygtige Global KL
3,7
15,2
DK0010297464
Sparindex Dow Jones Sustainability World KL
1,1
13,9
DK0060748127
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL
5,4
15,2
DK0060031847
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL
5,4
15,1
Amerikanske aktier
ISIN
Fond
3. kvt.
ÅTD
DK0060748200
Sparindex Bæredygtige USA KL
2,6
16,8
DK0010298272
Sparindex USA Growth KL
-1,6
23,5
DK0010298355
Sparindex USA Small Cap KL
4,3
8,9
DK0010298439
Sparindex USA Value KL
5,3
16,0
Europæiske aktier
ISIN
Fond
3. kvt.
ÅTD
DK0060748044
Sparindex Bæredygtige Europa KL
3,2
13,1
DK0010297548
Sparindex Europa Growth KL
-0,3
10,7
DK0010297621
Sparindex Europa Small Cap KL
4,5
9,5
DK0010297704
Sparindex Europa Value KL
5,3
12,8
DK0060442556
Sparindex OMX C25 KL
0,1
8,4
Øvrige aktier
ISIN
Fond
3. kvt.
ÅTD
DK0010297977
Sparindex Bæredygtige Japan KL
6,1
10,2
DK0060300762
Sparindex Emerging Markets KL
4,7
15,4
Blandede (aktier og obligationer)
ISIN
Fond
3. kvt.
ÅTD
DK0060748713
Sparindex Høj Risiko KL
3,2
12,0
DK0060748556
Sparindex Lav Risiko KL
3,0
6,0
DK0060748630
Sparindex Mellem Risiko KL
3,3
9,1
Obligationer
ISIN
Fond
3. kvt.
ÅTD
DK0062729406
Sparindex Emerging Market Bonds
5,8
6,6
DK0062729596
Sparindex Emerging Market Bonds Akk.
6,0
6,9
DK0060254043
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta
4,8
4,0
DK0060254126
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.
4,5
3,9
DK0060057487
Sparindex Stabile Obligationer KL A
2,5
3,4
Hvorfor Emerging Market Bonds?
Emerging Market Bonds-fondene investerer i obligationer, der er udstedt af stater eller statsejede selskaber, der er bosiddende i emerging markets-lande.
Der er overordnet set to primære årsager til, at emerging markets-obligationer kan være attraktive – ikke mindst som en del af en portefølje.
For det første tilbyder obligationer fra emerging markets typisk et højere afkastpotentiale end fx traditionelle danske statsobligationer. Det højere forventede afkast hænger sammen med en højere risiko. Risikoen for, at et emerging markets-land ikke kan betale renter på et lån, er typisk højere end risikoen for, at den danske stat ikke kan. Som investor påtager man sig en højere risiko, som man skal kompenseres for med en højere rente.
For det andet har emerging markets-obligationer tendens til at udvikle sig anderledes end andre værdipapirtyper som fx aktier. Det vil sige, at der kan være fordelagtige egenskaber, hvis man tilføjer dem til en portefølje af andre aktivtyper som fx globale aktier. Populært sagt er spredning redning – det gælder for såvel sektorer, regioner og aktivtyper.
Lokalvaluta eller hård valuta – hvad er forskellen?
Selvom de nye fonde alle investerer i obligationer i emerging markets, er der væsentlige forskelle på fondene, der investerer i lokalvaluta og fondene, der investerer i hård valuta.
Hvad er forskellen på hård valuta og lokalvaluta?
Med lokalvaluta menes investeringer i obligationer, der er udstedt i det enkelte udstederlands lokale valuta. Valutarisikoen afdækkes ikke til kroner.
Med udtrykket ’hård valuta’ menes obligationsudstedelser primært i amerikanske dollar- som i hård valuta-fondene afdækkes til danske kroner. Dvs. at investors valutarisiko reduceres.
Kigger man nærmere på de to forskellige indeks, som fondene følger, er der særlig forskel på;
Geografisk fordeling Lokalvaluta-indekset har færre udstedelser fordelt på færre lande end hård valuta-indekset
Valutaeksponering I hård valuta-fondene, er der primært eksponering til amerikanske dollars, som afdækkes til danske kroner. Derfor er valutaeksponeringen reduceret. Investerer man derimod i lokalvaluta-fondene, er afkastet ikke alene påvirket af de underliggende obligationer men også af ændringer i de pågældende valutaer over for kronen.
Obligationstyper I lokalvaluta-indekset indgår der udelukkende statsobligationer, mens der i hård valuta-indekset både indgår statsobligationer og obligationer, der er udstedt at statsejede virksomheder. Obligationer fra statsejede virksomheder udgør ca. 15 pct. af indekset.
Screening af miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold
Begge respektive indeks, fondene følger, er ESG-screenede versioner af emerging markets-obligationsindeks fra JP Morgan. ESG står for Environmental, Social og Governance. Der foretages derfor en screening af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i de lande og virksomheder, der indgår.
Lande og virksomheder med de værste ESG-scorer ekskluderes helt fra indeksene. Af de virksomheder og lande, der er tilbage i indeksene, vægtes dem med de laveste ESG-scorer ned – og dem med de højeste ESG-scorer vægtes op – i forhold til standardindeksene uden ESG-screening.
Se mere om fondene, herunder historiske afkast, risiko, fordeling mm. på Vores fonde.
Sommeren er over os, og andet kvartal af 2024 har passeret. Derfor er det igen blevet tid til at se på, hvordan det er gået Sparindex-fondene i kvartalet og året indtil videre. Du kan se afkast for alle Sparindex-fonde nederst i artiklen.
AI-tema samt forventninger til centralbankernes lempelsesforløb fortsat i fokus
I andet kvartal har der blandt andet fortsat været fokus på forventningerne til et lempelsesforløb fra centralbankerne i Europa og USA – altså hvornår renterne skal ned og hvor hurtigt (eller langsomt)?
Den amerikanske centralbank har været forsigtig og har holdt renten uændret efter en lidt skuffende inflationsudvikling i løbet af første halvår, mens Den Europæiske Centralbank i løbet af andet kvartal kom med en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint.
Det fortsatte forløb er for begge centralbankers vedkommende betinget af, hvordan nøgletal for den økonomiske udvikling og inflationen ser ud i den kommende tid. Kort sagt, handler det om at balancere mellem, at det fortsat går godt og frygten for, at det går for godt.
Derudover har der også fortsat været fokus på AI som tema, hvilket især har smittet af på nogle få store tech-selskaber. En god afspejling af dette var, at NVIDIA kortvarigt var verdens mest værdifulde selskab efter en enorm kursstigning med over 180% siden starten af året. Efterfølgende faldt aktien dog noget tilbage igen.
Udviklingen på aktiemarkederne
Udviklingen i andet kvartal har for aktiemarkedet generelt været noget mere usikker end i første kvartal, men endte stadig med stigende afkast på de fleste markeder.
Kvartalet startede negativt i april for de fleste markeder, herunder globalt og i Danmark. Det vendte dog i slutningen af april, og kvartalet endte med positive afkast på omkring 3,1% for globale aktier i Sparindex Globale Aktier og ca. 0,6% for danske aktier i Sparindex OMX C25.
Meget af stigningen på markedet har igen været relateret til tech-sektorer og særligt AI-området, og som vi efterhånden har været vant til i noget tid, var det de amerikanske vækstaktier i Sparindex USA Growth, som stod for de største stigninger blandt Sparindex-fondene med et afkast på omkring 10% i kvartalet. Fonden er dermed steget med ca. 25% i 2024 indtil videre.
Aktier i Emerging Markets havde også endnu et fint kvartal, og Sparindex Emerging Markets endte kvartalet med et afkast på 5,5%.
Se afkast for alle Sparindex-fondene i andet kvartal og år til dato nedenfor.
Afkast i procent for Sparindex-fondene i 2. kvartal 2024
Globale aktier
ISIN
Fond
2. kvt.
ÅTD
DK0060747822
Sparindex Globale Aktier KL
3,1
13,9
DK0060747905
Sparindex Bæredygtige Global KL
1,2
11,1
DK0010297464
Sparindex Dow Jones Sustainability World KL
3,3
12,6
DK0060748127
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL
1,0
9,3
DK0060031847
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL
1,0
9,3
Amerikanske aktier
ISIN
Fond
2. kvt.
ÅTD
DK0060748200
Sparindex Bæredygtige USA KL
1,5
13,8
DK0010298272
Sparindex USA Growth KL
10,0
25,5
DK0010298355
Sparindex USA Small Cap KL
-3,2
4,4
DK0010298439
Sparindex USA Value KL
-1,0
10,2
Europæiske aktier
ISIN
Fond
2. kvt.
ÅTD
DK0060748044
Sparindex Bæredygtige Europa KL
2,6
9,6
DK0010297548
Sparindex Europa Growth KL
0,8
11,0
DK0010297621
Sparindex Europa Small Cap KL
1,2
4,8
DK0010297704
Sparindex Europa Value KL
2,2
7,1
DK0060442556
Sparindex OMX C25 KL
0,6
8,3
Øvrige aktier
ISIN
Fond
2. kvt.
ÅTD
DK0010297977
Sparindex Bæredygtige Japan KL
-4,0
3,9
DK0060300762
Sparindex Emerging Markets KL
5,5
10,2
Blandede (aktier og obligationer)
ISIN
Fond
2. kvt.
ÅTD
DK0060748713
Sparindex Høj Risiko KL
1,3
8,5
DK0060748556
Sparindex Lav Risiko KL
0,5
2,9
DK0060748630
Sparindex Mellem Risiko KL
0,7
5,6
Obligationer
ISIN
Fond
2. kvt.
ÅTD
DK0062729406
Sparindex Emerging Market Bonds
0,8
0,8
DK0062729596
Sparindex Emerging Market Bonds Akk.
0,8
0,8
DK0060254043
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta
-0,8
-0,8
DK0060254126
Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.
-0,6
-0,6
DK0060057487
Sparindex Stabile Obligationer KL A
0,6
0,9
Sparindex udbyder fem forskellige fonde med globale aktier – Sparindex Globale Aktier, Sparindex DJSI World, Sparindex Globale Aktier Bæredygtig og Sparindex Globale Aktier Min. Risiko, hvor sidstnævnte findes i både en udbyttebetalende og en akkumulerende (akk.) version.
Læs om de fem forskellige fonde samt deres ligheder og forskelle herunder.
Sparindex Globale Aktier
Sparindex Globale Aktier er den af Sparindex-fondene, som investerer i det bredeste udvalg af aktier og kan betragtes som Sparindex’ mest ’neutrale’ globale aktiefond.
Indekset, fonden følger, omfatter flest aktier, blandt Sparindex’ fem fonde, og investeringerne er spredt på mange forskellige lande rundt om i verden – på både developed markets (udviklede markeder) og emerging markets (nye markeder). Indekset, fonden følger, omfatter ca. 8.000 aktier.
I modsætning til de fleste almindelige globale indeks omfatter indekset ikke alene store og mellemstore aktier men også de mindre såkaldte small cap-aktier.
Ud over at dette giver en bredere eksponering end de fleste tilsvarende fonde, kan det også betyde, at der ved de løbende rebalanceringer i indekset er færre ændringer i beholdningen, fordi der ikke skal ændres i indekset, hver gang aktier går fra at være mid cap til small cap eller omvendt. Dermed kan fonden alt andet lige ses som mere passiv end sammenlignelige fonde uden small cap-aktier.
Fonden er en god måde, hvorpå du som investor kan få en generel eksponering til aktier på verdensbasis og dermed opnå en stor spredning på mange forskellige aktier. Fonden kan også være et godt fundament for en portefølje, hvor du fx selv har udvalgt enkelte aktier og ønsker at mindske risikoen ved at øge din diversificering.
Sparindex Bæredygtige Global
Sparindex Bæredygtige Global investerer i globale aktier i både developed og emerging markets, men forskellen i forhold til fx Sparindex Globale Aktier er, at der er omfattende krav til porteføljens bæredygtighed og ansvarlighed. Indekset, fonden følger, omfatter ca. 1.000 aktier.
Det bæredygtige aspekt dækker blandt andet over, at fonden følger et såkaldt Paris-aligned benchmark, som er konstrueret med henblik på at investere i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om at begrænse globale temperaturstigninger som følge af klimaforandringer.
Ud over kravene relateret til klimaaftryk, jf. Paris-aftalen, er der generelt en omfattende ESG-screening af de selskaber, der indgår i benchmarket, som dermed også skal leve op til omfattende krav som ansvarlig ledelse og sociale forhold for at kunne indgå. Fonden er desuden Svanemærket.
Samtidig med det bæredygtige aspekt ligger der også i konstruktionen af benchmark-indekset, at det skal minimere afvigelserne (tracking error) fra verdensindekset MSCI ACWI – altså, under de begrænsninger, som bæredygtighedskriterierne udgør. Med andre ord forsøger man at følge verdensmarkedet så godt som muligt, samtidig med at man er underlagt relativt omfattende krav til bæredygtighed.
Formålet med fonden er således at give investorer mulighed for at investere passivt i en bred global aktieportefølje men bæredygtigt på samme tid.
Sparindex DJSI World
Sparindex DJSI World investerer i aktier i både developed og emerging markets.
Benchmark-indekset tager udgangspunkt i 2.500 aktier på verdensbasis, som derefter bliver screenet for en række ESG-faktorer, hvor kun aktier i de 10 pct. bedste virksomheder målt på disse ESG-faktorer inden for deres respektive industrier kan indgå i indekset.
Det resulterer i en noget mere koncentreret portefølje end i fx Sparindex Globale Aktier. Som eksempel fylder Microsoft-aktien ca. 4 pct. i Sparindex Globale Aktier, men næsten 11 pct. i Sparindex DJSI World.
Der investeres dog stadig i et bredt udvalg af aktier. Indekset, fonden følger, omfatter ca. 300 aktier.
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko og Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk.
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko eksisterer både som en udbyttebetalende fond og som en akkumulerende fond, Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. Denne forskel betyder, at beskatningen er forskellig, når man investerer for frie midler. Teknisk set er det to forskellige fonde, selv om strategien er den samme. Derfor kan der i perioder opstå meget små forskelle i afkastet.
Fondene adskiller sig fra de øvrige fonde blandt andet ved kun at investere i developed markets. Derudover er der det særlige ved benchmark-indekset, fondene følger, at det er sammensat gennem en optimeringsproces, der har til formål at reducere risikoen. Det resulterer i en mere defensiv investering, som typisk er forbundet med mindre risiko end globale aktier generelt set.
Selv om risikoen reduceres, er der fortsat tale om fonde, der investerer 100 pct. i aktier, hvilket alt andet lige vil være forbundet med en vis risiko. Indekset, fondene følger, omfatter ca. 250 aktier.
Fondene har som følge af den særlige strategi typisk oplevet en mere stabil udvikling, som kan både falde men også stige mindre end det generelle marked, når der er markante udsving.
Mere specifikt har der i de seneste år været en negativ sammenhæng mellem merafkastet for fondene i forhold til markedet. Med andre ord har fondene relativt set klaret sig godt, når markedet har klaret sig dårligt, og mindre godt, når markedet har klaret sig godt.
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko skiller sig ud
Ser man på afkastet i de fem forskellige fonde de seneste fem år, har de givet fra ca. 36 pct. til 82 pct. totalt i perioden, hvilket svarer til mellem 6,4 pct. og 12,8 pct. om året annualiseret – dvs. afkastet i den nævnte periode konverteret til årlige afkast.
Sparindex Globale Aktier Min. Risiko har skilt sig særligt ud afkastmæssigt med et lavere – men noget mere stabilt – afkast end de øvrige fire fonde. Fonden har en risiko, målt ved standardafvigelsen, der er ca. 30 pct. lavere end fx Sparindex Globale Aktier, når man betragter de seneste fem år. Det skyldes fondens mere defensive egenskaber., hvilket betyder, at fonden ikke er særlig følsom over for, om det går op eller ned i økonomien. Det vil sige, at man som investor typisk vil opleve mindre fald, når markedet er negativt – og omvendt lidt lavere afkast i perioder med positive markeder, hvilket også fremgår af grafen.
Fx var 2022 et år præget af et negativt aktiemarked med markante udsving. Her havde Sparindex Globale Aktier Min. Risiko en mere stabil udvikling, som resulterede i et afkast for 2022 på -5,10 pct. i forhold til fx fonden Sparindex Globale Aktier som gav -13,14 pct.
Værdiudvikling på 5 år pr. 31. maj 2024
Kilde: Sparinvest
Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab, blandt andet som følge af markeds- og valutaudsving. Fremtidige afkast kan være negative.
Fakta og sammenligning pr. 31-05-2024
Fond
Globale Aktier
DJSI World
Bæredygtige Global
Benchmark-indeks
Morningstar Global All Cap TME Screened Select
Dow Jones Sustainability Index World ex. All
MSCI ACWI ESG Leaders Select Sustainability Index
Antal aktier i beholdning*
2.033
277
915
Geografi
Developed og emerging markets
Developed og emerging markets
Developed og emerging markets
Aktiestørrelser
Large- mid- og small-cap
Large- og mid-cap
Large- og mid-cap
Løbende adm. omkostninger
0,50%
0,50%
0,50%
Udbyttebetalende
Ja
Ja
Ja
Beskatning frie midler
Aktieindkomst
Aktieindkomst
Aktieindkomst
Bæredygtigheds-profil (SFDR-artikel)
8
8
9
Svanemærket
Klimaaftryk (ton CO2e pr. mio. euro investeret)
44,64
30,29
25,02
Gennemsnitligt årligt afkast (5 år)
12,1%
12,8%
10,4%
Volatilitet (5 år)
15,0%
13,5%
14,9%
Sharpe ratio (5 år)
0,71
0,83
0,61
Tracking error (3 år)
0,59%
0,32%
0,38%
Fond
Globale Aktier Min. Risiko
Globale Aktier Min. Risiko Akk.
Benchmark-indeks
Morningstar Developed Markets TME Min. Volatility Screened Select
Morningstar Developed Markets TME Min. Volatility Screened Select
Antal aktier i beholdning*
249
248
Geografi
Developed markets
Developed markets
Aktiestørrelser
Large- og mid-cap
Large- og mid-cap
Løbende adm. omkostninger
0,50%
0,50%
Udbyttebetalende
Ja
Nej
Beskatning frie midler
Aktieindkomst
Kapitalindkomst
Bæredygtigheds-profil (SFDR-artikel)
8
8
Klimaaftryk (ton CO2e pr. mio. euro investeret)
32,94
32,88
Gennemsnitligt årligt afkast (5 år)
6,4%
6,4%
Volatilitet (5 år)
11,5%
11,5%
Sharpe ratio (5 år)
0,47
0,46
Tracking error (3 år)
0,16%
0,16%
*Bemærk, at forvaltere ofte sampler benchmark-indekset. Det vil sige, at der ikke nødvendigvis investeres i alle aktierne i benchmark-indekset, men blot i en mindre, repræsentativ del af de aktier, der indgår. Derfor vil man opleve, at Sparindex reelt investerer i et lavere antal aktier, end der indgår i det indeks, fonden følger.
Volatilitet, sharpe ratio og tracking error
Volatiliteten er et mål for udsving i afkastet og dermed risikoen
Sharpe ratio er i grove træk et mål for det afkast, man får i forhold til den risiko, man tager
Tracking error måler risikoen for afvigelser i forhold til benchmark-indekset