• Trumps told skaber usikkerhed 

    Der har generelt været handling bag ordene fra starten i Donald Trumps anden præsidentperiode. Det gælder ikke mindst i forhold til hans forkærlighed for told som politisk våben. 

    I de første par måneder har Trump indført told på en række varegrupper fra lande, der både er USA’s nære allierede og tætte handelspartnere eller geopolitiske modstandere som fx Kina. 

    Tolden – og ikke mindst skiftende og usikre udmeldinger om den – har skabt betydelig usikkerhed om den økonomiske vækst, og det har sat sit præg på aktiemarkederne i 1. kvartal af 2025.  

    Sparindex Globale Aktier, som afspejler udviklingen på aktiemarkedet globalt, har tabt ca. 6,2% i årets tre første måneder. 

    I den sammenhæng skal det positive afkast for Sparindex Globale Aktier Min. Risiko på 2,3% i kvartalet fremhæves. Fonden gør det nemlig historisk set relativt godt i faldende markeder, og denne gang har ikke været en undtagelse. 

    Afstand mellem Europa og USA 

    Usikkerheden på markedet har ramt amerikanske aktier særligt hårdt. Det gælder ikke mindst de ledende tech-aktier, som udgør en betydelig del af Sparindex USA Growth. Fonden er nede med ca. 14,8% i årets første tre måneder – et markant andet billede end i 2024, hvor fonden steg 43,9%. 

    Samtidig har europæiske aktier haft et relativt godt kvartal efter flere år, hvor de har haltet efter amerikanske aktier.    

    Det er blandt andet forventningen om, at Europa i langt højere grad vil gøre sig uafhængig af USA, der har medført en forventning om øgede investeringer i europæiske selskaber, og det er kommet de europæiske børser til gode. Sparindex Europa Value er steget med ca. 11,8%, mens Sparindex Europa Growth ligger omtrent uændret med en stigning på ca. 0,3%.  

    Særligt aktier i europæiske virksomheder inden for forsvar har været et tema i de første måneder af året. Hypen skyldes formentlig, at der er en forventning om massive behov for investeringer i forsvar blandt flere europæiske lande, samt at en større del af investeringerne end hidtil skal bruges i Europa frem for i USA. 

    Afkast i procent for Sparindex-fondene i 1. kvartal og hele 2025

    Globale aktier

    ISINFond1. kvt.
    2025
    2024
    DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL2,318,8
    DK0060748127Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL2,318,8
    DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL-3,317,0
    DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL-5,220,0
    DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL-6,224,4

    Amerikanske aktier

    ISINFond1. kvt.
    2025
    2024
    DK0010298439Sparindex USA Value KL-2,620,8
    DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL-8,224,6
    DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL-11,717,2
    DK0010298272Sparindex USA Growth KL-14,843,9

    Europæiske aktier

    ISINFond1. kvt.
    2025
    2024
    DK0010297704Sparindex Europa Value KL11,810,9
    DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL3,78,0
    DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL1,35,2
    DK0010297548Sparindex Europa Growth KL0,36,1
    DK0060442556Sparindex OMX C25 KL-4,9-1,2

    Øvrige aktier

    ISINFond1. kvt.
    2025
    2024
    DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL-1,114,9
    DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL-1,611,4

    Blandede (aktier og obligationer)

    ISINFond1. kvt.
    2025
    2024
    DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL-1,17,2
    DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL-3,011,4
    DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL-4,215,4

    Obligationer

    ISINFond1. kvt.
    2025
    2024
    DK0062729596Sparindex Emerging Market Bonds Akk.1,24,2
    DK0062729406Sparindex Emerging Market Bonds1,23,9
    DK0060254043Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta0,92,8
    DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL A0,64,0
    DK0060254126Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.0,53,3

    Data pr. 31. marts 2025

  • Ny EU-lovgivning sætter en høj markedsstandard for bæredygtig investering. Derfor ser Sparindex, som er en del af Sparinvest-koncernen, ikke længere et behov for at deklarere investeringsfonde med Svanemærket.

    I Sparinvest spiller ansvarlig investering og grøn omstilling en vigtig rolle i vores tilgang til investeringer. Derfor tilbyder Sparindex i dag en bred vifte af investeringsfonde med særligt fokus på bæredygtighed og ansvarlighed.

    Inden for de seneste år har EU skærpet lovgivningen på området, så investeringsfonde med særligt fokus på bæredygtighed fremover skal leve op til nye, skrappe krav. Det vil være med til at sikre en høj markedsstandard inden for bæredygtige investeringer. Derfor ser Sparindex ikke længere det samme behov for at samarbejde med Svanemærket om mærkning af investeringsfonde.

    ”Da Sparindex introducerede Svanemærkede fonde i 2020, var lovgivningen på området mangelfuld. Derfor var Svanemærket relevant og gav os nogle rammer, når vi arbejdede med bæredygtige investeringer. I dag er lovgivningen og kravene til bæredygtighed heldigvis blevet meget mere konkrete. Virkeligheden har overhalet det behov, vi i sin tid havde, hvilket er rigtigt positivt. Derfor har vi ikke længere brug for at certificere vores bæredygtige og ansvarlige fonde med Svanemærket. Vi kommer naturligvis til at fortsætte med at have lige så høje ambitioner omkring vores arbejde med bæredygtige og ansvarlige investeringer, som vi har i dag,” siger Ralf Magnussen, direktør i Asset Management.

    Grønne ambitioner er uændrede

    Ansvarlig investering er en hjørnesten i tilgangen til at investere hos Sparinvest. Sidste år lancerede Sparinvest bl.a. en ny fossilpolitik, hvor 483 olie-, gas- og kulselskaber blev ekskluderet fra Sparinvests og Sparindex’ investeringsunivers. Den nye politik blev lanceret, fordi Sparinvest har forpligtet sig til at følge Paris-aftalen.

    Sparinvest har forpligtet sig til, at udledningerne af drivhusgasser fra virksomhedens investeringer skal følge en sti, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen, og som når netto nul senest i 2050. Forpligtelsen er forankret i bl.a. ’Net Zero Asset Managers Initiative’, som Sparinvest tiltrådte i 2020 sammen med 30 andre internationale kapitalforvaltere.

    Følgende Sparindex-fonde udtræder af Svanemærket

    FondISIN
    INDEX Bæredygtige Global KLDK0060747905
    INDEX Bæredygtige USA KLDK0060748200
    INDEX Bæredygtige Europa KLDK0060748044
    INDEX Bæredygtige Japan KLDK0010297977
    INDEX Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY KLDK0016028020
  • På grund af lokale børslukkedage i de underliggende markeder vil følgende afdelinger under Investeringsforeningen Sparinvest og Værdipapirfonden Sparindex være suspenderet den 1. maj 2025:

    Investeringsforeningen SparinvestSparinvest INDEX Dow Jones Sustainability World KLDK0010297464
    Investeringsforeningen SparinvestSparinvest INDEX Emerging Markets KLDK0060300762
    Investeringsforeningen SparinvestSparinvest INDEX Europa Growth KLDK0010297548
    Investeringsforeningen SparinvestSparinvest INDEX Europa Small Cap KLDK0010297621
    Investeringsforeningen SparinvestSparinvest INDEX Europa Value KLDK0010297704
    Værdipapirfonden SparindexSparinvest INDEX Bæredygtige Europa KLDK0060748044
    Værdipapirfonden SparindexSparinvest INDEX Bæredygtige Global KLDK0060747905
    Værdipapirfonden SparindexSparinvest INDEX Globale Aktier KLDK0060747822
    Værdipapirfonden SparindexSparinvest INDEX Høj Risiko KLDK0060748713
    Værdipapirfonden SparindexSparinvest INDEX Lav Risiko KLDK0060748556
    Værdipapirfonden SparindexSparinvest INDEX Mellem Risiko KLDK0060748630

  • Alle Sparindex afdelinger kan igen handles.

    Se fondsbørsmeddelelsen her.

  • På grund af tekniske problemer suspenderes handel med alle index-fonde.

    Se fondsbørsmeddelelsen med de berørte afdelinger her.

  • Hvis du har haft et afkast på dine investeringer via din Aktiesparekonto i 2024, så er der den 18. februar blevet trukket skat fra kontoen. Men husk, at du gerne må indbetale et beløb svarende til skattetrækket – uden at det tæller med i indskudsloftet på 166.200 kr. for 2025.

    Skatten på Aktiesparekontoen opgøres efter lagerprincippet. Det betyder, at værdien af Aktiesparekontoen i begyndelsen af kalenderåret fratrækkes værdien af Aktiesparekontoen i slutningen af kalenderåret (korrigeret for ind- og udbetalinger). Og har der været en værdistigning i kalenderåret, skal der betales 17% i skat af stigningen. Og det uanset, om du har solgt ud af dine aktier eller ej. Omvendt gælder det også, at du kan modregne eventuelle tab fra tidligere år i fremtidige værdistigninger.

    ”Med de attraktive skatteregler, der er knyttet til Aktiesparekontoen, vil jeg bestemt anbefale, at du benytter dig af muligheden for at indbetale et beløb svarende til det, der er blevet trukket i skat på aktiesparekontoen, hvis du har mulighed for det,” udtaler Mette Harbo Bossow, direktør i Sparindex.

    Du kan dog kun indbetale et beløb svarende til afkastskatten i det samme kalenderår, hvor skatten bliver trukket – næste år er det for sent.

    Dette er markedsføringskommunikation. Der henvises til prospekterne for Investeringsforeningen Sparinvest, Værdipapirfonden Sparinvest og PRIIP KID, før der træffes endelige investeringsbeslutninger. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab, blandt andet som følge af markeds- og valutaudsving. De præsenterede scenarier er et skøn over den fremtidige performance baseret på dokumentation fra tidligere performance om, hvordan værdien af denne investering/aktuelle markedsforhold varierer og er således ikke en nøjagtig indikator for den fremtidige performance. Det, du får, vil variere afhængigt af, hvordan markedet udvikler sig, og hvor længe du beholder investeringen/produktet. Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer. Information om ESG og/eller bæredygtighedsrelaterede aspekter ved investeringen i den promoverede fond kan findes i prospektet. Læs om Sparinvests tilgang til ESG og bæredygtighed her https://www.sparinvest.dk/baeredygtig-investering.

    I Nyhedsbrevet samler vi op på aktuelle nyheder, artikler og rapporter fra Sparindex. Vi informerer også om nye produkter og tjenesteydelser. Nyhedsbrevet udsendes 8-10 gange om året.

  • Det er sæson for udbetaling af udbytter fra investeringsforeninger, og du skal som investor tage stilling til, om du vil geninvestere dine udbytter. Så her får du de 10 oftest stillede spørgsmål om udbytter:

    1. Hvorfor falder kursen på fonden, når udbyttet udbetales?
    Mange tror fejlagtigt, at udbytte er noget, man får ’ekstra’ – men det er ikke tilfældet. Udbyttet er en del af ens samlede investering. Når regnskabsåret er gået, beregner investeringsforeningen udbytte på fondene. Når udbyttedagen kommer, sælger investeringsforeningen værdipapirer, så der er kontanter til at udbetale udbyttet. Når udbyttet går ind på investorernes konti, er den samlede investering i fonden reduceret svarende til udbyttet. Derfor falder kursen på fonden svarende til udbyttet pr. investeringsbevis. Det er så at sige dine egne penge, du får udbetalt. Og hvis du ikke geninvesterer udbyttet, er din samlede investering reduceret.

    2. Hvordan beregnes udbyttet – og hvorfor kan det være nul?
    Selv om du har investeret i en udbyttebetalende fond, er du ikke garanteret udbytte hvert år. Investeringsforeninger er underlagt regler for, hvordan de skal beregne udbytter. Udbyttet på en fond består primært af to elementer. Det ene er udbytter eller renter fra de underliggende værdipapirer. Den del er relativt stabil fra år til år. Den anden del er realiserede kursgevinster eller tab fra fonden. Hvis fx et værdipapir i en fond bliver solgt med gevinst, skal gevinsten udbetales. Størrelsen af gevinster varierer derfor betydeligt fra år til år. Hvis der er realiseret flere kurstab end kursgevinster et år, skal kurstabet modregnes i udbytterne fra de underliggende værdipapirer. Derfor kan der være år, hvor udbyttet er nul. Der kan være år med faldende kurser, men hvor der udbetales et højt udbytte, og omvendt år med stigende kurser, hvor udbyttet er nul.

    3. Hvem er berettiget til at få udbetalt udbytte?
    Alle investorer, der ejer beviset dagen før, udbyttet bliver udbetalt, modtager udbytte. Det er derfor ikke et krav, at du skal have været investor i fonden i regnskabsåret, hvor udbyttet er opsamlet.

    4. Hvor finder jeg oplysninger om, hvornår udbyttet betales og størrelsen?
    Informationer om størrelsen af udbyttet, og hvornår du modtager det, kan du finde på investeringsforeningens hjemmeside eller i en fondsbørsmeddelelse. Mange investeringsforeninger oplyser allerede i løbet af december måned de forventede udbytter. På den måde har du mulighed for at tilpasse din forskudsopgørelse efter det forventede udbytte.

    Relevante udbytte datoer for Sparindex

    4. februar 2025 sidste handelsdag inkl. udbytte
    5. februar 2025 første handelsdag uden udbytte
    7. februar 2025 indbetales udbyttet på konto

    Sparindex-udbytter 2025

    ISINFondUdbytte
    DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL6,4
    DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL7,6
    DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL3,7
    DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL5,5
    DK0016028020Sparindex Bæredygtige Virksomhedsobligationer HY KL2,4
    DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL19,9
    DK0062729406Sparindex Emerging Market Bonds0,0
    DK0060254043Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta0,0
    DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL6,1
    DK0010297548Sparindex Europa Growth KL15,8
    DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL9,9
    DK0010297704Sparindex Europa Value KL7,6
    DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL9,5
    DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL15,8
    DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL2,1
    DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL2,5
    DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL2,0
    DK0060442556Sparindex OMX C25 KL13,5
    DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL0,0
    DK0010298272Sparindex USA Growth KL3,3
    DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL8,2
    DK0010298439Sparindex USA Value KL10,4

    5. Hvilken effekt har det at geninvestere udbyttet?
    Du kan minimere effekten af, at din samlede investering reduceres, ved at geninvestere udbyttet. Hvis du geninvesterer udbyttet i samme fond, har du mulighed for at booste din opsparing med renters rente-effekten. Men hvor stor er den? Effekten kan være ganske betydelig, som dette eksempel med Sparindex OMX C25 viser:

    Den mørkegrønne graf neden for viser effekten af geninvesteret udbytte i Sparindex OMX C25, siden fonden blev lanceret. Den lysegrønne graf viser udviklingen i Sparindex-kursen, hvor udbytterne er udbetalt og ikke geninvesteret.

    Kilde: Sparinvest, data pr. 21.12.2024
    Bemærk, der er ikke taget højde for aconto-beskatning af udbytterneBemærk, der er ikke taget højde for aconto-beskatning af udbytterne.

    Købte du tilbage i 2012 et investeringsbevis i Sparindex OMX C25 til kurs 100 og geninvesterede de årlige udbytter i samme fond, vil den samlede værdi efter 12 år være kurs 439.

    Til sammenligning ville du, hvis udbyttet ikke var geninvesteret, have en samlet værdi på 389,40 (kurs på 271 og kontantudbytter på i alt 118,40 kr.). Her antages det, at kontantudbyttet ikke forrentes på kontoen. Så ved at aktivere og investere udbytterne igen, vil renters rente-effekten bidrage med et ekstra afkast på ca. 13 procent. Med andre ord, så opnår man også et afkast af udbytterne.

    Gevinsten ved at geninvestere udbytte fra Sparindex OMX C25 og opnå renters rente-effekten er ikke et enestående eksempel. Tager vi et kig på det amerikanske aktieindeks, S&P500, er det langsigtede afkast også begunstiget af geninvestering af udbytter. I perioden fra 2009 til 2023 vil renters rente-effekten have bidraget med ekstra 20 procent.

    Ved at geninvestere og udnytte renters rente-effekten forøger du altså formuen, som du får renter af. Se det som snebolden, der bliver ved med at rulle.

    6. Hvorfor modtager jeg ikke hele udbyttet på aktie-fonde på min Nordnet-konto?
    Hvis du investerer for frie midler i en aktiebaseret fond, så bliver der ved udlodning af udbytte fratrukket 27 procent i aconto-skat. Der er altså allerede betalt skat af dit udbytte på aktie-fonde, inden pengene indbetales på din konto.

    7. Hvordan er det med skatten på investeringsforeninger?
    Alle udbyttebetalende investeringsforeninger er som udgangspunkt realisationsbeskattet. Hvis der primært investeres i aktier, er fonden aktieindkomstbeskattet. Hvis der primært investeres i obligationer, er fonden kapitalindkomstbeskattet. I figuren herunder har du et overblik over hovedreglerne for beskatning af investeringsforeninger:

    8. Hvordan undgår jeg udbyttet?
    Mange investorer er ikke interesseret i at modtage udbytte. En måde at undgå udbytte på er ved at købe fonden på dagen, hvor udbyttet udbetales. Året efter vil du dog modtage udbytte, hvis du ejer fonden dagen for udbyttebetalingen.

    9. Kan jeg tilmelde mig automatisk geninvestering hos Nordnet?
    Nej, det er ikke muligt at tilmelde sig automatisk geninvestering hos Nordnet. Men hvis du sparer op via Månedsopsparingen, vil det udbetalte udbytte indgå i den næstkommende månedsinvestering.

    10. Er der ulemper ved at købe umiddelbart før udbyttebetalingen?
    Det kan være uhensigtsmæssigt for nogle investorer at købe en fond umiddelbart før udbyttebetalingen. Det skyldes, at man på udbyttedagen vil få en andel af sin investering tilbage – efter der er betalt aconto-skat.

  • Det er en god nyhed for de mere end 400.000 danskere, der har en aktiesparekonto, at indskudsgrænsen hæves fra de 142.500 kr. der allerede var besluttet, til 166.200 kr. – en ekstraordinær forhøjelse på 23.700 kr.

    Den største fordel ved aktiesparekontoen er, som bekendt, at afkastet beskattes med 17%. Til sammenligning er skatten på afkastet 27% eller 42%, hvis man investerer i børsnoterede aktiefonde via et almindeligt depot.

    Lavere afkastskat, større formue

    Prioriteres en opsparingsform med lav afkastskat, vil det resultere i en større formue over tid. Beregningen viser, at formuen vil være mellem 5.400 kr. og 32.900 kr. større, hvis man investerer via aktiesparekontoen, sammenlignet med et almindeligt depot, under de givne forudsætninger.

     AktiesparekontoAlmindeligt depot
    (aktieindkomst)
    Almindeligt depot
    (aktieindkomst)
    Beskatning17%27%42%
    Investeret formu166.200 kr.166.200 kr.166.200 kr.
    Formue efter 5 år
    (Efter skat)
    220.400 kr.215.000 kr.205.000 kr.
    Forskel
    (Sammenlignet med aktiesparekontoen)
     -5.400 kr.-15.400 kr.
    Formue efter 10 år
    (Efter skat)
    292.300 kr.271.900 kr.259.400 kr.
    Forskel
    (Sammenlignet med aktiesparekontoen)
     -20.400 kr.-32.900 kr.

    Forudsætninger: Årligt afkast på 7%. Omkostninger er ikke medregnet. Beregningen tager højde for de forskellige skattemiljøer. Beregningen er lavet for en privatperson med civilstatus som enlig, baseret på 2024-tal. Der er en risiko for tab ved at investere.

    Studerende og folkepensionister har ekstra god grund til at benytte aktiesparekontoen. Afkastet giver nemlig ikke modregning i hverken SU’en eller folkepensionen, hvilket gør det muligt at investere sin opsparing, uden samtidig at få reduceret sin indtægt.

    Gradvis forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst giver en skattelettelse.

    I samme lovforslag, som altså netop er blevet besluttet af Folketinget, ligger også en gradvis indfasning af forhøjelsen af progressionsgrænsen for personers aktieindkomst – det vil sige det beløb, hvor skattesatsen på aktieindkomst stiger fra 27% til 42%.

    ProgressionsgrænseEnligeÆgtefæller
    Indkomståret 202567.500 kr.135.000 kr.
    Indkomståret 202675.800 kr.151.600 kr.
    Indkomståret 202783.100 kr.166.200 kr.

    Tal opgjort efter 2025-niveau

    Den trinvise indfasning fordeles over tre år, og giver hvert år en lille skattelettelse. Den er fordelt således, at man vil opnå en skattelettelse på 975 kr. i 2025, 1.245 kr. i 2026 og 1.095 kr. i 2027. Skattelettelsen kan blive højere, da progressionsgrænsen årligt indeksreguleres.

    I vedhæftede kan du finde en oversigt over Sparinvest-fonde, som er anvendelige på aktiesparekontoen.

    FondISIN
    INDEX Bæredygtige Europa KLDK0060748044
    INDEX Bæredygtige Global KLDK0060747905
    INDEX Bæredygtige Japan KLDK0010297977
    INDEX Bæredygtige USA KLDK0060748200
    INDEX Dow Jones Sustainability World KLDK0010297464
    INDEX Emerging Markets KLDK0060300762
    INDEX Europa Growth KLDK0010297548
    INDEX Europa Small Cap KLDK0010297621
    INDEX Europa Value KLDK0010297704
    INDEX Globale Aktier KLDK0060747822
    INDEX Globale Aktier Min. Risiko KLDK0060031847
    INDEX Høj Risiko KLDK0060748713
    INDEX Mellem Risiko KLDK0060748630
    INDEX OMX C25 KLDK0060442556
    INDEX USA Growth KLDK0010298272
    INDEX USA Small Cap KLDK0010298355
    INDEX USA Value KLDK0010298439

  • Ny EU-lovgivning sætter en høj markedsstandard for bæredygtig investering. Derfor ser Sparindex, som er en del af Sparinvest-koncernen, ikke længere et behov for at deklarere investeringsfonde med Svanemærket.

    I Sparinvest spiller ansvarlig investering og grøn omstilling en vigtig rolle i vores tilgang til investeringer. Derfor tilbyder Sparindex i dag en bred vifte af investeringsfonde med særligt fokus på bæredygtighed og ansvarlighed.

    Inden for de seneste år har EU skærpet lovgivningen på området, så investeringsfonde med særligt fokus på bæredygtighed fremover skal leve op til nye, skrappe krav. Det vil være med til at sikre en høj markedsstandard inden for bæredygtige investeringer. Derfor ser Sparindex ikke længere det samme behov for at samarbejde med Svanemærket om mærkning af investeringsfonde.

    ”Da Sparindex introducerede Svanemærkede fonde i 2020, var lovgivningen på området mangelfuld. Derfor var Svanemærket relevant og gav os nogle rammer, når vi arbejdede med bæredygtige investeringer. I dag er lovgivningen og kravene til bæredygtighed heldigvis blevet meget mere konkrete. Virkeligheden har overhalet det behov, vi i sin tid havde, hvilket er rigtigt positivt. Derfor har vi ikke længere brug for at certificere vores bæredygtige og ansvarlige fonde med Svanemærket. Vi kommer naturligvis til at fortsætte med at have lige så høje ambitioner omkring vores arbejde med bæredygtige og ansvarlige investeringer, som vi har i dag,” siger Ralf Magnussen, direktør i Asset Management.

    Grønne ambitioner er uændrede

    Ansvarlig investering er en hjørnesten i tilgangen til at investere hos Sparinvest. Sidste år lancerede Sparinvest bl.a. en ny fossilpolitik, hvor 483 olie-, gas- og kulselskaber blev ekskluderet fra Sparinvests og Sparindex’ investeringsunivers. Den nye politik blev lanceret, fordi Sparinvest har forpligtet sig til at følge Paris-aftalen.

    Sparinvest har forpligtet sig til, at udledningerne af drivhusgasser fra virksomhedens investeringer skal følge en sti, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen, og som når netto nul senest i 2050. Forpligtelsen er forankret i bl.a. ’Net Zero Asset Managers Initiative’, som Sparinvest tiltrådte i 2020 sammen med 30 andre internationale kapitalforvaltere.

    Følgende Sparindex-fonde udtræder af Svanemærket

  • Hvorfor Emerging Market Bonds?

    Emerging Market Bonds-fondene investerer i obligationer, der er udstedt af stater eller statsejede selskaber, der er bosiddende i emerging markets-lande.

    Der er overordnet set to primære årsager til, at emerging markets-obligationer kan være attraktive – ikke mindst som en del af en portefølje.

    For det første tilbyder obligationer fra emerging markets typisk et højere afkastpotentiale end fx traditionelle danske statsobligationer. Det højere forventede afkast hænger sammen med en højere risiko. Risikoen for, at et emerging markets-land ikke kan betale renter på et lån, er typisk højere end risikoen for, at den danske stat ikke kan. Som investor påtager man sig en højere risiko, som man skal kompenseres for med en højere rente.

    For det andet har emerging markets-obligationer tendens til at udvikle sig anderledes end andre værdipapirtyper som fx aktier. Det vil sige, at der kan være fordelagtige egenskaber, hvis man tilføjer dem til en portefølje af andre aktivtyper som fx globale aktier. Populært sagt er spredning redning – det gælder for såvel sektorer, regioner og aktivtyper.

    Lokalvaluta eller hård valuta – hvad er forskellen?

    Selvom de nye fonde alle investerer i obligationer i emerging markets, er der væsentlige forskelle på fondene, der investerer i lokalvaluta og fondene, der investerer i hård valuta.

    Hvad er forskellen på hård valuta og lokalvaluta?

    Med lokalvaluta menes investeringer i obligationer, der er udstedt i det enkelte udstederlands lokale valuta. Valutarisikoen afdækkes ikke til kroner.

    Med udtrykket ’hård valuta’ menes obligationsudstedelser primært i amerikanske dollar- som i hård valuta-fondene afdækkes til danske kroner. Dvs. at investors valutarisiko reduceres.

    Kigger man nærmere på de to forskellige indeks, som fondene følger, er der særlig forskel på;

    1. Geografisk fordeling
      Lokalvaluta-indekset har færre udstedelser fordelt på færre lande end hård valuta-indekset
    2. Valutaeksponering
      I hård valuta-fondene, er der primært eksponering til amerikanske dollars, som afdækkes til danske kroner. Derfor er valutaeksponeringen reduceret. Investerer man derimod i lokalvaluta-fondene, er afkastet ikke alene påvirket af de underliggende obligationer men også af ændringer i de pågældende valutaer over for kronen.
    3. Obligationstyper
      I lokalvaluta-indekset indgår der udelukkende statsobligationer, mens der i hård valuta-indekset både indgår statsobligationer og obligationer, der er udstedt at statsejede virksomheder. Obligationer fra statsejede virksomheder udgør ca. 15 pct. af indekset.

    Screening af miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold 

    Begge respektive indeks, fondene følger, er ESG-screenede versioner af emerging markets-obligationsindeks fra JP Morgan. ESG står for Environmental, Social og Governance. Der foretages derfor en screening af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i de lande og virksomheder, der indgår.  

     Lande og virksomheder med de værste ESG-scorer ekskluderes helt fra indeksene. Af de virksomheder og lande, der er tilbage i indeksene, vægtes dem med de laveste ESG-scorer ned – og dem med de højeste ESG-scorer vægtes op – i forhold til standardindeksene uden ESG-screening. 

     Se mere om fondene, herunder historiske afkast, risiko, fordeling mm. på Vores fonde.