• Endnu et godt år for globale aktier

    2024 har været overordentligt begivenhedsrigt. Faldende renter, præsidentvalg i USA og udvikling inden for kunstig intelligens var blandt de største investeringsmæssige fokuspunkter, mens også krig i Ukraine og Mellemøsten desværre fortsat har fyldt som temaer.

    Året bød på markante udsving på aktiemarkedet, men det endte til slut med at være endnu et godt år for globale aktier. Sparindex Globale Aktier gav et afkast på 24,4%, og de øvrige Sparindex-fonde med globale aktier gav mellem 17% og 20%.

    (Få) amerikanske aktier drev markedet – igen

    2024 var et år, der igen endte med markante stigninger blandt amerikanske aktier. Igen var det i høj grad nogle af de største amerikanske vækstaktier, der stod for en stor del af afkastet. Blandt disse kan NVIDIA og Tesla fx fremhæves med afkast (i USD) på hhv. knapt 180% og godt 100%.

    Det resulterede i, at det ligesom i 2023 var Sparindex USA Growth, der med længder gav det højeste afkast blandt Sparindex-fondene i 2024 med et afkast for året på 43,9% og et afkast for fjerde kvartal på 16,5%.

    Det var blandt andet sejren til Donald Trump og republikanerne ved præsidentvalget i november, der var med til at hive amerikanske aktier opad i fjerde kvartal efter et noget mere afdæmpet tredje kvartal.

    Europæiske aktier sluttede også året i fin stil, men haltede dog efter de amerikanske aktier. Bekymringer for de økonomiske effekter af den kommende Trump-administrations politiske tiltag har skabt overskrifter i Europa. Derudover har vækst og konkurrencedygtighed for europæiske virksomheder generelt og i forhold til amerikanske også været et tilbagevendende tema.

    Hårdt år for investorer i danske aktier

    Danske aktier havde et særligt hårdt år i 2024, og Sparindex OMX C25, der følger det danske C25-indeks, lå som følge heraf i bund blandt Sparindex-fondene i både fjerde kvartal og 2024 som helhed. Som den eneste fond blandt Sparindex-fondene sluttede den året med et negativt afkast på -1,2%.

    Der kan være mange årsager til, at danske aktier havde et svært 2024. Særligt fjerde kvartal var hårdt for de største danske aktier med et afkast på -8,8% for Sparindex OMX C25. Faldet var blandt andet drevet af investorernes skuffelse over Novo Nordisk, som på én dag i december blev sendt ned med over 20%. Men også Vestas Wind Systems var presset i såvel fjerde kvartal som i hele året. Vestas faldt ca. 54% i 2024, og med en vægt på over 12% i indekset ved indgangen til 2024 har aktien alene haft et væsentligt negativt bidrag til afkastudviklingen.

     

    Afkast i procent for Sparindex-fondene i 4. kvartal og hele 2024

    Globale aktier

    ISINFond4. kvt.2024
    DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL6,6%24,4%
    DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL4,1%20,0%
    DK0060748127Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL3,2%18,8%
    DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL3,2%18,8%
    DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL2,7%17,0%

    Amerikanske aktier

    ISINFond4. kvt.2024
    DK0010298272Sparindex USA Growth KL16,5%43,9%
    DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL6,7%24,6%
    DK0010298439Sparindex USA Value KL4,1%20,8%
    DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL7,6%17,2%

    Europæiske aktier

    ISINFond4. kvt.2024
    DK0010297704Sparindex Europa Value KL-17%10,9%
    DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL-4,5%8,0%
    DK0010297548Sparindex Europa Growth KL-4,2%6,1%
    DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL-3,9%5,2%
    DK0060442556Sparindex OMX C25 KL-8,8%-1,2%

    Øvrige aktier

    ISINFond4. kvt.2024
    DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL-0,5%14,9%
    DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL1,1%11,4’%

    Blandede (aktier og obligationer)

    ISINFond4. kvt.2024
    DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL3,1%15,4%
    DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL2,2%11,4%
    DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL1,2%7,2%

    Obligationer

    ISINFond4. kvt.2024
    DK0062729596Sparindex Emerging Market Bonds Akk.-2,54,2
    DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL A0,64,0
    DK0062729406Sparindex Emerging Market Bonds-2,63,9
    DK0060254126Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.-0,63,3
    DK0060254043Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta-1,12,8

    Data pr. 31. december 2024

  • Rentenedsættelser i Europa, Danmark og USA

    Ser vi på økonomien overordnet set, er der så småt ved at komme godt styr på inflationen, og selv om økonomien generelt har udvist robusthed over for de relativt høje renter, er der begyndt at opstå visse svaghedstegn, som har medført begyndende bekymringer vedrørende væksten.

    Både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank (Fed) kom med rentenedsættelser i september.

    For den amerikanske centralbanks vedkommende var der tale om en ‘stor’ rentenedsættelse på 0,50 procentpoint frem for en ’almindelig’ ændring på 0,25 procentpoint, mens ECB satte renten ned med 0,25 procentpoint. Danmarks Nationalbank fulgte som sædvanlig ECB.

    Både ECB og Fed har fortsat været utydelige eller vage om det fremadrettede forløb, og det gennemgående tema synes stadig at være, at det for begge i høj grad afhænger af løbende data om inflation og øvrige økonomiske nøgletal.

    De stigende svaghedstegn og nedadrettede risici relateret til vækst sammen med det faktum, at der overordnet set har været en faldende tendens i inflationen, taler for yderligere lempelser i Europa. På den anden side er der dog bekymring hos ECB særligt vedrørende serviceprisinflationen, som er stagneret omkring 4 pct.

    I USA er der primært fokus på arbejdsmarkedet, og det er måske særligt de amerikanske jobtal, der fremadrettet vil guide forløbet her.

    Udsving på aktiemarkedet

    Aktiemarkedet var i tredje kvartal præget af usikkerhed og udsving i form af perioder med både store stigninger og store fald på kort tid for flere dele af aktiemarkedet – blandt andet som følge af usikkerheden i ovennævnte dynamikker mellem vækstbekymringer og centralbankernes lempelser.

    Særligt i starten af august faldt globale aktier markant, men vendte hurtigt tilbage til positive afkast i løbet af resten af august og i september. Globale aktier i Sparindex Globale Aktier sluttede kvartalet med et afkast på 2,4 pct.

    Et fokusområde blandt aktier har igen været de store amerikanske tech-aktier, hvor der har været markante kursudsving i kvartalet.

    Sparindex USA Growth, som i høj grad udgøres af de amerikanske tech-aktier, endte med et afkast på -1,6 pct. i kvartalet, men ligger fortsat i top på afkast blandt Sparindex-fondene, når vi ser på hele året indtil videre, med et afkast på 23,5 pct.

    Se afkast for alle Sparindex-fondene i tredje kvartal og år til dato nedenfor.

     

    Afkast i procent for Sparindex-fondene i 3. kvartal og år-til-dato (ÅTD) 2024

    Globale aktier

    ISINFond3. kvt.ÅTD
    DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL2,416,7
    DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL3,715,2
    DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL1,113,9
    DK0060748127Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL5,415,2
    DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL5,415,1

    Amerikanske aktier

    ISINFond3. kvt.ÅTD
    DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL2,616,8
    DK0010298272Sparindex USA Growth KL-1,623,5
    DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL4,38,9
    DK0010298439Sparindex USA Value KL5,316,0

    Europæiske aktier

    ISINFond3. kvt.ÅTD
    DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL3,213,1
    DK0010297548Sparindex Europa Growth KL-0,310,7
    DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL4,59,5
    DK0010297704Sparindex Europa Value KL5,312,8
    DK0060442556Sparindex OMX C25 KL0,18,4

    Øvrige aktier

    ISINFond3. kvt.ÅTD
    DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL6,110,2
    DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL4,715,4

    Blandede (aktier og obligationer)

    ISINFond3. kvt.ÅTD
    DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL3,212,0
    DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL3,06,0
    DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL3,39,1

    Obligationer

    ISINFond3. kvt.ÅTD
    DK0062729406Sparindex Emerging Market Bonds5,86,6
    DK0062729596Sparindex Emerging Market Bonds Akk.6,06,9
    DK0060254043Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta4,84,0
    DK0060254126Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.4,53,9
    DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL A2,53,4

  • Hvorfor Emerging Market Bonds?

    Emerging Market Bonds-fondene investerer i obligationer, der er udstedt af stater eller statsejede selskaber, der er bosiddende i emerging markets-lande.

    Der er overordnet set to primære årsager til, at emerging markets-obligationer kan være attraktive – ikke mindst som en del af en portefølje.

    For det første tilbyder obligationer fra emerging markets typisk et højere afkastpotentiale end fx traditionelle danske statsobligationer. Det højere forventede afkast hænger sammen med en højere risiko. Risikoen for, at et emerging markets-land ikke kan betale renter på et lån, er typisk højere end risikoen for, at den danske stat ikke kan. Som investor påtager man sig en højere risiko, som man skal kompenseres for med en højere rente.

    For det andet har emerging markets-obligationer tendens til at udvikle sig anderledes end andre værdipapirtyper som fx aktier. Det vil sige, at der kan være fordelagtige egenskaber, hvis man tilføjer dem til en portefølje af andre aktivtyper som fx globale aktier. Populært sagt er spredning redning – det gælder for såvel sektorer, regioner og aktivtyper.

    Lokalvaluta eller hård valuta – hvad er forskellen?

    Selvom de nye fonde alle investerer i obligationer i emerging markets, er der væsentlige forskelle på fondene, der investerer i lokalvaluta og fondene, der investerer i hård valuta.

    Hvad er forskellen på hård valuta og lokalvaluta?

    Med lokalvaluta menes investeringer i obligationer, der er udstedt i det enkelte udstederlands lokale valuta. Valutarisikoen afdækkes ikke til kroner.

    Med udtrykket ’hård valuta’ menes obligationsudstedelser primært i amerikanske dollar- som i hård valuta-fondene afdækkes til danske kroner. Dvs. at investors valutarisiko reduceres.

    Kigger man nærmere på de to forskellige indeks, som fondene følger, er der særlig forskel på;

    1. Geografisk fordeling
      Lokalvaluta-indekset har færre udstedelser fordelt på færre lande end hård valuta-indekset
    2. Valutaeksponering
      I hård valuta-fondene, er der primært eksponering til amerikanske dollars, som afdækkes til danske kroner. Derfor er valutaeksponeringen reduceret. Investerer man derimod i lokalvaluta-fondene, er afkastet ikke alene påvirket af de underliggende obligationer men også af ændringer i de pågældende valutaer over for kronen.
    3. Obligationstyper
      I lokalvaluta-indekset indgår der udelukkende statsobligationer, mens der i hård valuta-indekset både indgår statsobligationer og obligationer, der er udstedt at statsejede virksomheder. Obligationer fra statsejede virksomheder udgør ca. 15 pct. af indekset.

    Screening af miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold 

    Begge respektive indeks, fondene følger, er ESG-screenede versioner af emerging markets-obligationsindeks fra JP Morgan. ESG står for Environmental, Social og Governance. Der foretages derfor en screening af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i de lande og virksomheder, der indgår.  

     Lande og virksomheder med de værste ESG-scorer ekskluderes helt fra indeksene. Af de virksomheder og lande, der er tilbage i indeksene, vægtes dem med de laveste ESG-scorer ned – og dem med de højeste ESG-scorer vægtes op – i forhold til standardindeksene uden ESG-screening. 

     Se mere om fondene, herunder historiske afkast, risiko, fordeling mm. på Vores fonde. 

  • Sommeren er over os, og andet kvartal af 2024 har passeret. Derfor er det igen blevet tid til at se på, hvordan det er gået Sparindex-fondene i kvartalet og året indtil videre. Du kan se afkast for alle Sparindex-fonde nederst i artiklen.

    AI-tema samt forventninger til centralbankernes lempelsesforløb fortsat i fokus

    I andet kvartal har der blandt andet fortsat været fokus på forventningerne til et lempelsesforløb fra centralbankerne i Europa og USA  – altså hvornår renterne skal ned og hvor hurtigt (eller langsomt)?

    Den amerikanske centralbank har været forsigtig og har holdt renten uændret efter en lidt skuffende inflationsudvikling i løbet af første halvår, mens Den Europæiske Centralbank i løbet af andet kvartal kom med en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint.

    Det fortsatte forløb er for begge centralbankers vedkommende betinget af, hvordan nøgletal for den økonomiske udvikling og inflationen ser ud i den kommende tid. Kort sagt, handler det om at balancere mellem, at det fortsat går godt og frygten for, at det går for godt.

    Derudover har der også fortsat været fokus på AI som tema, hvilket især har smittet af på nogle få store tech-selskaber. En god afspejling af dette var, at NVIDIA kortvarigt var verdens mest værdifulde selskab efter en enorm kursstigning med over 180% siden starten af året. Efterfølgende faldt aktien dog noget tilbage igen.

    Udviklingen på aktiemarkederne

    Udviklingen i andet kvartal har for aktiemarkedet generelt været noget mere usikker end i første kvartal, men endte stadig med stigende afkast på de fleste markeder.

    Kvartalet startede negativt i april for de fleste markeder, herunder globalt og i Danmark. Det vendte dog i slutningen af april, og kvartalet endte med positive afkast på omkring 3,1% for globale aktier i Sparindex Globale Aktier og ca. 0,6% for danske aktier i Sparindex OMX C25.

    Meget af stigningen på markedet har igen været relateret til tech-sektorer og særligt AI-området, og som vi efterhånden har været vant til i noget tid, var det de amerikanske vækstaktier i Sparindex USA Growth, som stod for de største stigninger blandt Sparindex-fondene med et afkast på omkring 10% i kvartalet. Fonden er dermed steget med ca. 25% i 2024 indtil videre.

    Aktier i Emerging Markets havde også endnu et fint kvartal, og Sparindex Emerging Markets endte kvartalet med et afkast på 5,5%.

    Se afkast for alle Sparindex-fondene i andet kvartal og år til dato nedenfor.

    Afkast i procent for Sparindex-fondene i 2. kvartal 2024

    Globale aktier

    ISINFond2. kvt.ÅTD
    DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL3,113,9
    DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL1,211,1
    DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL3,312,6
    DK0060748127Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL1,09,3
    DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL1,09,3

    Amerikanske aktier

    ISINFond2. kvt.ÅTD
    DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL1,513,8
    DK0010298272Sparindex USA Growth KL10,025,5
    DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL-3,24,4
    DK0010298439Sparindex USA Value KL-1,010,2

    Europæiske aktier

    ISINFond2. kvt.ÅTD
    DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL2,69,6
    DK0010297548Sparindex Europa Growth KL0,811,0
    DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL1,24,8
    DK0010297704Sparindex Europa Value KL2,27,1
    DK0060442556Sparindex OMX C25 KL0,68,3

    Øvrige aktier

    ISINFond2. kvt.ÅTD
    DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL-4,03,9
    DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL5,510,2

    Blandede (aktier og obligationer)

    ISINFond2. kvt.ÅTD
    DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL1,38,5
    DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL0,52,9
    DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL0,75,6

    Obligationer

    ISINFond2. kvt.ÅTD
    DK0062729406Sparindex Emerging Market Bonds0,80,8
    DK0062729596Sparindex Emerging Market Bonds Akk.0,80,8
    DK0060254043Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta-0,8-0,8
    DK0060254126Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk.-0,6-0,6
    DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL A0,60,9
  • Sparindex udbyder fem forskellige fonde med globale aktier – Sparindex Globale Aktier, Sparindex DJSI World, Sparindex Globale Aktier Bæredygtig og Sparindex Globale Aktier Min. Risiko, hvor sidstnævnte findes i både en udbyttebetalende og en akkumulerende (akk.) version.

    Læs om de fem forskellige fonde samt deres ligheder og forskelle herunder.

    Sparindex Globale Aktier

    Sparindex Globale Aktier er den af Sparindex-fondene, som investerer i det bredeste udvalg af aktier og kan betragtes som Sparindex’ mest ’neutrale’ globale aktiefond.

    Indekset, fonden følger, omfatter flest aktier, blandt Sparindex’ fem fonde, og investeringerne er spredt på mange forskellige lande rundt om i verden – på både developed markets (udviklede markeder) og emerging markets (nye markeder). Indekset, fonden følger, omfatter ca. 8.000 aktier.

    I modsætning til de fleste almindelige globale indeks omfatter indekset ikke alene store og mellemstore aktier men også de mindre såkaldte small cap-aktier.

    Ud over at dette giver en bredere eksponering end de fleste tilsvarende fonde, kan det også betyde, at der ved de løbende rebalanceringer i indekset er færre ændringer i beholdningen, fordi der ikke skal ændres i indekset, hver gang aktier går fra at være mid cap til small cap eller omvendt. Dermed kan fonden alt andet lige ses som mere passiv end sammenlignelige fonde uden small cap-aktier.

    Fonden er en god måde, hvorpå du som investor kan få en generel eksponering til aktier på verdensbasis og dermed opnå en stor spredning på mange forskellige aktier. Fonden kan også være et godt fundament for en portefølje, hvor du fx selv har udvalgt enkelte aktier og ønsker at mindske risikoen ved at øge din diversificering.

    Sparindex Bæredygtige Global

    Sparindex Bæredygtige Global investerer i globale aktier i både developed og emerging markets, men forskellen i forhold til fx Sparindex Globale Aktier er, at der er omfattende krav til porteføljens bæredygtighed og ansvarlighed. Indekset, fonden følger, omfatter ca. 1.000 aktier.

    Det bæredygtige aspekt dækker blandt andet over, at fonden følger et såkaldt Paris-aligned benchmark, som er konstrueret med henblik på at investere i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om at begrænse globale temperaturstigninger som følge af klimaforandringer.

    Ud over kravene relateret til klimaaftryk, jf. Paris-aftalen, er der generelt en omfattende ESG-screening af de selskaber, der indgår i benchmarket, som dermed også skal leve op til omfattende krav som ansvarlig ledelse og sociale forhold for at kunne indgå. Fonden er desuden Svanemærket.

    Samtidig med det bæredygtige aspekt ligger der også i konstruktionen af benchmark-indekset, at det skal minimere afvigelserne (tracking error) fra verdensindekset MSCI ACWI – altså, under de begrænsninger, som bæredygtighedskriterierne udgør. Med andre ord forsøger man at følge verdensmarkedet så godt som muligt, samtidig med at man er underlagt relativt omfattende krav til bæredygtighed.

    Formålet med fonden er således at give investorer mulighed for at investere passivt i en bred global aktieportefølje men bæredygtigt på samme tid.

    Sparindex DJSI World

    Sparindex DJSI World investerer i aktier i både developed og emerging markets.

    Benchmark-indekset tager udgangspunkt i 2.500 aktier på verdensbasis, som derefter bliver screenet for en række ESG-faktorer, hvor kun aktier i de 10 pct. bedste virksomheder målt på disse ESG-faktorer inden for deres respektive industrier kan indgå i indekset.

    Det resulterer i en noget mere koncentreret portefølje end i fx Sparindex Globale Aktier. Som eksempel fylder Microsoft-aktien ca. 4 pct. i Sparindex Globale Aktier, men næsten 11 pct. i Sparindex DJSI World.

    Der investeres dog stadig i et bredt udvalg af aktier. Indekset, fonden følger, omfatter ca. 300 aktier.

    Sparindex Globale Aktier Min. Risiko og Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk.

    Sparindex Globale Aktier Min. Risiko eksisterer både som en udbyttebetalende fond og som en akkumulerende fond, Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. Denne forskel betyder, at beskatningen er forskellig, når man investerer for frie midler. Teknisk set er det to forskellige fonde, selv om strategien er den samme. Derfor kan der i perioder opstå meget små forskelle i afkastet.

    Fondene adskiller sig fra de øvrige fonde blandt andet ved kun at investere i developed markets. Derudover er der det særlige ved benchmark-indekset, fondene følger, at det er sammensat gennem en optimeringsproces, der har til formål at reducere risikoen. Det resulterer i en mere defensiv investering, som typisk er forbundet med mindre risiko end globale aktier generelt set.

    Selv om risikoen reduceres, er der fortsat tale om fonde, der investerer 100 pct. i aktier, hvilket alt andet lige vil være forbundet med en vis risiko. Indekset, fondene følger, omfatter ca. 250 aktier.

    Fondene har som følge af den særlige strategi typisk oplevet en mere stabil udvikling, som kan både falde men også stige mindre end det generelle marked, når der er markante udsving.

    Mere specifikt har der i de seneste år været en negativ sammenhæng mellem merafkastet for fondene i forhold til markedet. Med andre ord har fondene relativt set klaret sig godt, når markedet har klaret sig dårligt, og mindre godt, når markedet har klaret sig godt.

    Sparindex Globale Aktier Min. Risiko skiller sig ud

    Ser man på afkastet i de fem forskellige fonde de seneste fem år, har de givet fra ca. 36 pct. til 82 pct. totalt i perioden, hvilket svarer til mellem 6,4 pct. og 12,8 pct. om året annualiseret – dvs. afkastet i den nævnte periode konverteret til årlige afkast.

    Sparindex Globale Aktier Min. Risiko har skilt sig særligt ud afkastmæssigt med et lavere – men noget mere stabilt – afkast end de øvrige fire fonde. Fonden har en risiko, målt ved standardafvigelsen, der er ca. 30 pct. lavere end fx Sparindex Globale Aktier, når man betragter de seneste fem år. Det skyldes fondens mere defensive egenskaber., hvilket betyder, at fonden ikke er særlig følsom over for, om det går op eller ned i økonomien. Det vil sige, at man som investor typisk vil opleve mindre fald, når markedet er negativt – og omvendt lidt lavere afkast i perioder med positive markeder, hvilket også fremgår af grafen.

    Fx var 2022 et år præget af et negativt aktiemarked med markante udsving. Her havde Sparindex Globale Aktier Min. Risiko en mere stabil udvikling, som resulterede i et afkast for 2022 på -5,10 pct. i forhold til fx fonden Sparindex Globale Aktier som gav -13,14 pct.

    Værdiudvikling på 5 år pr. 31. maj 2024

    Kilde: Sparinvest

    Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab, blandt andet som følge af markeds- og valutaudsving. Fremtidige afkast kan være negative.

    Fakta og sammenligning pr. 31-05-2024

    FondGlobale AktierDJSI WorldBæredygtige Global
    Benchmark-indeksMorningstar Global All Cap TME Screened SelectDow Jones Sustainability Index World ex. AllMSCI ACWI ESG Leaders Select Sustainability Index
    Antal aktier i beholdning*2.033277915
    GeografiDeveloped og emerging marketsDeveloped og emerging marketsDeveloped og emerging markets
    AktiestørrelserLarge- mid- og small-capLarge- og mid-capLarge- og mid-cap
    Løbende adm. omkostninger0,50%0,50%0,50%
    UdbyttebetalendeJaJaJa
    Beskatning frie midlerAktieindkomstAktieindkomstAktieindkomst
    Bæredygtigheds-profil (SFDR-artikel)889
    Svanemærket
    Klimaaftryk (ton CO2e pr. mio. euro investeret)44,6430,2925,02
    Gennemsnitligt årligt afkast (5 år)12,1%12,8%10,4%
    Volatilitet (5 år)15,0%13,5%14,9%
    Sharpe ratio (5 år)0,710,830,61
    Tracking error (3 år)0,59%0,32%0,38%
    FondGlobale Aktier Min. RisikoGlobale Aktier Min. Risiko Akk.
    Benchmark-indeksMorningstar Developed Markets TME Min. Volatility Screened SelectMorningstar Developed Markets TME Min. Volatility Screened Select
    Antal aktier i beholdning*249248
    GeografiDeveloped marketsDeveloped markets
    AktiestørrelserLarge- og mid-capLarge- og mid-cap
    Løbende adm. omkostninger0,50%0,50%
    UdbyttebetalendeJaNej
    Beskatning frie midlerAktieindkomstKapitalindkomst
    Bæredygtigheds-profil (SFDR-artikel)88
    Klimaaftryk (ton CO2e pr. mio. euro investeret)32,9432,88
    Gennemsnitligt årligt afkast (5 år)6,4%6,4%
    Volatilitet (5 år)11,5%11,5%
    Sharpe ratio (5 år)0,470,46
    Tracking error (3 år)0,16%0,16%

    *Bemærk, at forvaltere ofte sampler benchmark-indekset. Det vil sige, at der ikke nødvendigvis investeres i alle aktierne i benchmark-indekset, men blot i en mindre, repræsentativ del af de aktier, der indgår. Derfor vil man opleve, at Sparindex reelt investerer i et lavere antal aktier, end der indgår i det indeks, fonden følger.

    Volatilitet, sharpe ratio og tracking error

    • Volatiliteten er et mål for udsving i afkastet og dermed risikoen
    • Sharpe ratio er i grove træk et mål for det afkast, man får i forhold til den risiko, man tager
    • Tracking error måler risikoen for afvigelser i forhold til benchmark-indekset
  • Nye Obligationsmarkeder

    ISINDK0060254043
    Afdelingsnavn før ændringNye Obligationsmarkeder
    Afdelingsnavn efter ændringINDEX Emerging Market Bonds Lokalvaluta
    SpecifikationerBørsnoteret
    Forventede adm. omk.0,60%
    Suspension / børspause2/5 – 3/5 2024

    Nye Obligationsmarkeder Akk. – KL A

    ISINDK0060254126
    Afdelingsnavn før ændringNye obligationsmarkeder Akk. – KL A
    Afdelingsnavn efter ændringINDEX Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk. – KL A
    SpecifikationerBørsnoteret
    Forventede adm. omk.0,60%
    Suspension / børspause2/5 – 3/5 2024

    På grund af omlægningen i fondene vil det være nødvendigt at suspendere handlen i perioden 2. maj 2024 til 3. maj 2024. Sidste handelsdag for fondene inden ændringerne er 1. maj 2024, og første handelsdag efter suspensionen vil være 6. maj 2024.

    Lancering af to nye fonde

    Herudover opretter vi to nye Sparindex-fonde: INDEX Emerging Market Bonds og INDEX Emerging Market Bonds Akk. – KL A, som også investerer i et bredt udsnit af stats- og virksomhedsobligationer fra udvik-lingslande men i hård valuta, og som er hhv. udbyttebetalende og akkumulerende.

    INDEX Emerging Market Bonds

    ISINDK0062729406
    AfdelingsnavnINDEX Emerging Market Bonds
    SpecifikationerBørsnoteret 13/5 2024
    Forventede adm. omk.0,50%

    INDEX Emerging Market Bonds Akk. – KL A

    ISINDK0062729596
    AfdelingsnavnINDEX Emerging Market Bonds Akk. – KL A
    SpecifikationerBørsnoteret 13/5 2024
    Forventede adm. omk.0,50%

    Det vil sige, at investorer fremover kan investere i INDEX Emerging Market Bonds i lokal valuta eller INDEX Emerging Market Bonds i hård valuta – begge i både en akkumulerende og udbyttebetalende udgave.

    I forbindelse med ændringerne justeres de løbende administrationsomkostninger for de eksisterende fonde, så de fremover forventes at være 0,60 pct. for de versioner, der er i lokal valuta. De nye fonde i hård valuta forventes at få løbende administrationsomkostninger på 0,50 pct. Forskellen skyldes, at det typisk er dyrere at forvalte værdipapirer i lokal valuta end i hård valuta.

    Se udsendt fondsbørsmeddelelse her.

    Hvad er forskellen på hård og lokal valuta i denne forbindelse?

    Med udtrykket ’hård valuta’ mener vi primært investeringer i amerikanske dollar, som afdækkes til danske kroner. Dvs. at investors valutarisiko minimeres.
    Med lokal valuta menes investeringer i obligationer, der er udstedt i lokal valuta, og hvor valutarisikoen ikke afdækkes til kroner.

  • Første kvartal af 2024 er netop passeret, og det er blevet tid til at gøre status på afkastet for Sparindex-fondene.

    Aktiefesten fra 2023 fortsatte

    Hovedtemaet for kvartalet har været, at aktiefesten fra 2023 fortsatte. For de Sparindex-fonde, der investerer i aktier globalt, var afkastene på mellem 8,2% og 10,5% i kvartalet, og afkastene for alle aktiebaserede Sparindex-fonde lå på mellem 3,5% og 14% afhængigt af området af markedet.

    Ligesom i 2023 var det amerikanske aktier – og især amerikanske vækstaktier – der oplevede de højeste stigninger. De fire Sparindex-fonde, der kun investerer i amerikanske aktier, steg med mellem 7,9% og 14% i kvartalet. Med afkastet på 14% lå Sparindex USA Growth i front blandt Sparindex-fondene og fortsatte dermed tendensen fra 2023.

    Fik du læst? ”Sparindex USA Growth gav højest afkast blandt børsnoterede danske fonde i 2023”

    Dette var til trods for, at enkelte markante amerikanske vækstaktier faldt i kvartalet – måske mest bemærkelsesværdigt Tesla og Apple, som faldt med hhv. ca. 29% og ca. 11%.

    I 2024 har afkastspændet mellem vækst- og value-aktier i USA indtil videre været væsentligt mindre, end det var tilfældet i 2023. I 2023 endte afkastspændet mellem Sparindex USA Growth og Sparindex USA Value med at være på hele 36,2 procentpoint, mens det i første kvartal var på ca. 2,7 procentpoint.

    De mere hjemlige danske aktier i C25-indekset oplevede sammenlagt også et godt kvartal, som dækkede over en del store stigninger, men også enkelte fald. Sparindex OMX C25 steg med 7,6%. En af de væsentligste bidragsydere til afkastet i OMX C25 var Novo Nordisk, der kan bryste sig ved at være Europas mest værdifulde børsnoterede selskab. Novo Nordisk vægt i fonden er ca. 17%, og med en stigning på 26% i kvartalet har den isoleret bidraget særlig positivt.

    Se afkast for alle Sparindex-fondene herunder.

    Afkast for Sparindex-fondene i 1. kvartal 2024

    Globale aktier

    ISINFondAfkast i %
    DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL10,5
    DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL9,8
    DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL9,0
    DK0060748127Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL8,3
    DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL8,2

    Amerikanske aktier

    ISINFondAfkast i %
    DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL12,2
    DK0010298272Sparindex USA Growth KL14,0
    DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL7,9
    DK0010298439Sparindex USA Value KL11,3

    Europæiske aktier

    ISINFondAfkast i %
    DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL6,8
    DK0010297548Sparindex Europa Growth KL10,1
    DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL3,5
    DK0010297704Sparindex Europa Value KL4,8
    DK0060442556Sparindex OMX C25 KL7,6

    Øvrige aktier

    ISINFondAfkast i %
    DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL8,3
    DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL4,5

    Blandede aktier

    ISINFondAfkast i %
    DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL7,1
    DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL2,4
    DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL4,8

    Obligationer

    ISINFondAfkast i %
    DK0060254043Sparindex Nye Obligationsmarkeder0,9
    DK0060254126Sparindex Nye Obligationsmarkeder Akk. KL A1,0
    DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL0,3
  • Tal fra Finans Danmark viser, at fonden Sparindex USA Growth gav det højeste afkast i 2023 blandt alle børsnoterede danske fonde med et afkast på 41,4%. Det var samtidig det fjerdehøjeste blandt samtlige danske fonde, børsnoterede eller ej.

    Hvad investerer Sparindex USA Growth i?

    Fonden følger indekset MSCI USA Growth, som omfatter ca. halvdelen af det amerikanske aktiemarked.

    Aktierne i indekset er karakteriseret som vækstaktier ud fra nogle faste kriterier, som fx virksomhedernes aktuelle vækstrater, historiske vækst, indtjening pr. aktie, mm. Den øvrige del af markedet er karakteriseret som Value-aktier.

    Fakta:

    Hvad afgør, om en aktie er vækst eller value?

    Vækst

    • Hhv. langsigtet og kortsigtet forventet vækst i indtjening pr. aktie
    • Langsigtet historisk vækst i indtjening pr. aktie
    • Aktuel intern vækstrate
    • Langsigtet historisk vækst i salg pr. aktie Value
    • Høj bogført værdi / pris
    • 12-md forward indtjening / pris
    • Udbytteniveau

    Value

    • Høj bogført værdi / pris
    • 12-md forward indtjening / pris
    • Udbytteniveau

    Sparindex USA Growths investeringer inkluderer nogle af de allerstørste selskaber i USA – og i verden – målt på markedsværdi. Det gælder ikke mindst de største navne inden for teknologi og kommunikation, men også Novo Nordisk-konkurrenten Eli Lilly finder du på listen.

    Aktiefordeling, top-10

    Apple Inc.13,3%
    Microsoft Corp.12,9%
    Alphabet Inc.7,2%
    NVIDIA Corp.7,1%
    Amazon.com Inc.6,7%
    Meta Platforms Inc.4,0%
    Tesla Inc.2,5%
    Eli Lilly & Co.2,1%
    Mastercard Inc.1,8%

    Tabel: Fondens 10 største investeringer pr. 31. januar 2024

     

    Sektorfordeling

    Figur: Sektorfordeling pr. 31. januar 2024

     

    ’Magnificent 7’ bidrog væsentligt til afkastet i 2023

    Syv af de selskaber, der indgår i fondens 10 største beholdninger, og som er blandt verdens absolut største, blev i løbet af 2023 kendt som de såkaldte ’Magnificent 7’.

    Der er tale om selskaberne Microsoft, Apple, Alphabet (Google), Amazon, Meta, Tesla og ikke mindst chipproducenten NVIDIA, som steg kraftigt, i takt med at AI eksploderede som tema. De nævnte selskaber karakteriseres alle som vækstselskaber og er amerikanske. De indgår derfor i Sparindex USA Growth.

    Disse i forvejen store selskaber oplevede store kursstigninger i løbet af 2023. Udviklingen for Sparindex USA Growth – og aktiemarkedet som helhed – var i 2023 dermed i høj grad et resultat af kursudviklingen for de nævnte syv selskaber.

    De syv aktier udgør i dag en stor del af Sparindex USA Growths investeringer. Pr. 31. januar var andelen 53,8% af Sparindex USA Growths investeringer. Til sammenligning er andelen 16,1% i Sparindex Globale Aktier, som er en fond, der investerer bredt i globale aktier.

    Figur: Beholdning af ’Magnificent 7’ i hhv. Sparindex USA Growth og Sparindex Globale Aktier pr. 31. januar 2024.

     

    ’Magnificent 7’ øger den selskabsspecifikke risiko

    Selv om den store eksponering til de syv selskaber var med til at sende Sparindex USA Growth til tops blandt børsnoterede fonde i Danmark i 2023, skal du som investor være opmærksom på, at over halvdelen af fondens investeringer nu udgøres af syv selskaber inden for nogle relativt tæt forbundne forretningsområder.

    Den koncentration kan både føre til høje afkast, men medfører helt naturligt også en øget risiko, da fondens afkast er meget afhængigt af udviklingen i få enkelte selskabers aktier.

    Det forhold kan ses på de historiske afkast for fonden, som dels viser fondens høje historiske afkast, men også risikoen, hvor fonden faldt med ca. 28% i 2022, som var et år med kraftige rentestigninger og usikkerhed forbundet med inflation.

    Figur: Årlige afkast for Sparindex USA Growth siden 2015. Data pr. 22. februar 2024.

     

    Få mere information om Sparindex USA Growth

    Du kan læse mere om Sparindex USA Growth her eller ved at hente fondens faktaark.

  • For Sparindex var 2023 et begivenhedsrigt år, hvor;

    • Der kom tusindvis af nye investorer i Sparindex
    • Investorernes formue i Sparindex voksede samlet set med over 5 mia. kr.
    • Sparindex DJSI World vandt flere priser, både Morningstar Fund Awards og kåringen som bedst i test af Forbrugerrådet Tænk
    • Der var gode afkast for de fleste aktiemarkeder, hvilket i sagens natur afspejlede sig i Sparindex-fondene

    Udviklingen for markedet og Sparindex-fondene i 4. kvartal 2023

    Efter et negativt 3. kvartal, som var præget af usikkerhed, blev faldende markeder afløst af positive afkast i 4. kvartal.

    Det var blandt andet rentefald, der bidrog til en god stemning på markederne. Dette til trods for, at der fortsat var signifikante usikkerheder ikke mindst i forbindelse med den geopolitiske situation, som syntes at blive værre og værre i løbet af året. Det tyder på, at investorerne havde mere fokus på forventede renteniveauer end potentielle negative følger af geopolitiske og økonomiske risici.

    Sparindex’ globale aktiefonde steg mellem 6,6% og 6,8% i kvartalet.

    Ser vi på specifikke dele af markedet, var Small Cap og Growth i top blandt faktorer i 4. kvartal, og toppen blandt Sparindex-fondene var da også Sparindex Europa Small Cap og Sparindex USA Small Cap skarpt efter-fulgt af de to Growth-fonde, Sparindex USA Growth og Sparindex Europa Growth.

    Afkast for Sparindex-fonde i 4. kvartal og for hele 2023

    ISINFond4. Kvartal2023
    DK0060748044Sparindex Bæredygtige Europa KL7,917,1
    DK0060747905Sparindex Bæredygtige Global KL6,815,0
    DK0010297977Sparindex Bæredygtige Japan KL4,510,80
    DK0060748200Sparindex Bæredygtige USA KL7,918,2
    DK0010297464Sparindex Dow Jones Sustainability World KL6,619,1
    DK0060300762Sparindex Emerging Markets KL3,37,3
    DK0010297548Sparindex Europa Growth KL8,216,4
    DK0010297621Sparindex Europa Small Cap KL9,613,5
    DK0010297704Sparindex Europa Value KL5,117,4
    DK0060747822Sparindex Globale Aktier KL6,717,6
    DK0060748127Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL2,85,0
    DK0060031847Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL2,74,2
    DK0060748713Sparindex Høj Risiko KL7,113,8
    DK0060748556Sparindex Lav Risiko KL4,88,1
    DK0060748630Sparindex Mellem Risiko KL6,611,3
    DK0060254043Sparindex Nye Obligationsmarkeder6,211,1
    DK0060254126Sparindex Nye Obligationsmarkeder Akk. KL A6,311,2
    DK0060442556Sparindex OMX C25 KL7,38,8
    DK0060057487Sparindex Stabile Obligationer KL2,95,0
    DK0010298272Sparindex USA Growth KL8,941,4
    DK0010298355Sparindex USA Small Cap KL9,314,2
    DK0010298439Sparindex USA Value KL5,65,2

    Året der gik: Markedet og Sparindex i hele 2023

    Ser vi på hele året, var det præget af geopolitisk usikkerhed, faldende inflation som følge af de forhøjede renteniveauer, og desuden tog AI-temaet efter lanceringen af OpenAIs ChatGPT en stor del af investorernes opmærksomhed.

    Den faldende inflation i løbet af året gjorde, at blikket hos investorer begyndte at rette sig mod, hvornår centralbankernes stramninger er overstået, så stigende renter kunne blive afløst af faldende. Sammen med de relativt høje aktuelle renteniveauer, var det blandt andet medvirkende til, at obligationer for alvor fik et comeback i mange danskeres porteføljer i 2023.

    Aktier steg på verdensbasis ca. 18% i danske kroner over året, men som det ofte er tilfældet, var der stor forskel på forskellige regioner, sektorer og faktorer.

    Afkast for regioner, sektorer og faktorer i 2023

    Regioner (lokalvaluta)Afkast i %
    Japan30,4
    USA25,7
    Verden22,2
    Europa15,8
    Emerging Markets10,4
    Danmark9,6

    *Japan: Nikkei 225, USA: S&P500, Verden: MSCI ACWI, Europa: STOXX600, EM: MSCI EM, Danmark: OMX C25

    Sektorer (USD)Afkast i %
    IT51,0
    Kommunikation37,7
    Cyklisk Forbrug29,1
    Industri21,9
    Finans15,6
    Materialer12,2
    Energi5,0
    Sundhed3,6
    Stabilt Forbrug2,5
    Forsyning0,5

     

    Faktorer (USD)Afkast i %
    Growth33,2
    Small Cap16,9
    Value11,8
    Minimum Vol.7,8

    Målt i hhv. lokalvaluta og USD.

    ‘Magnificent 7’

    Der var i løbet af året meget tale om de såkaldte ’Magnificent 7’-aktier, som er Amazon, Apple, Alphabet, Meta, Microsoft, NVIDIA og Tesla – 7 enorme amerikanske aktier i hhv. IT- og kommunikationssektorerne, som alene trak en relativt stor del af afkastet for aktier generelt.

    Disse aktier kategoriseres alle som Growth-aktier i USA, og årets ubestridte højdespringer blandt Sparindex-fondene var også Sparindex USA Growth med et afkast på 41,4%. Fonden er tungt eksponeret mod ’Magnificent 7’, som tilsammen udgør over 50% af fonden og kan tilskrives en stor del af fondens afkast.

    Hvis du investerer i fonden, bør du derfor også være opmærksom på den risiko, det indebærer, at investeringerne er koncentreret i relativt få aktier i nogenlunde samme sektor.

    Beholdning af ’Magnificent 7’-aktierne i INDEX USA Growth pr. 31. december 2023

    Beholdning af ’Magnificent 7’-aktierne i INDEX USA Growth pr. 31-12-2023 – med de 7 aktiers andel af INDEX Globale Aktier som sammenligning.

    Nummer to i afkast blandt Sparindex-fondene var den globale fond Sparindex DJSI World. Fonden har været populær blandt danske investorer de seneste par år og investerer i både developed og emerging markets i aktier, som er blandt de 10% bedste på en række ESG-faktorer inden for deres respektive industrier.

    Hvad bør du som investor holde øje med i 2024?

    Det er aldrig nemt at forudsige, hvad der kommer til at påvirke markederne i fremtiden og hvordan, men nogle temaer, du som investor bør være opmærksom på, er fx:

    Inflation og renter
    Der er i markedet en forventning om, at centralbankerne i Europa og USA på et tidspunkt i løbet af 2024 vil påbegynde rentenedsættelser. Det vil dog være interessant at følge økonomiske nøgletal og inflationens udvikling, som kan have en indflydelse på timingen og mængden af eventuelle lempelser.

    Geopolitisk situation
    2023 var præget af geopolitiske udfordringer, og det har desværre ikke ændret sig. Der er fortsat risici forbundet til situationen i Mellemøsten, som allerede her i de første uger af januar er eskaleret yderligere, samt til krigen i Ukraine.

    Teknologisk udvikling og AI
    AI har allerede løftet den del af markedet, der er mest direkte knyttet dertil, men har også potentiale til at løfte produktiviteten i flere sektorer og mindske effekten af den mangel på arbejdskraft, der er udbredt i mange sektorer. Det bliver interessant at se, hvordan udviklingen fortsætter i 2024, og hvilken effekt den får fremover.